REUTERS/Florence Lo/Illustration
Sidste weekend bød på en nedslående nyhed for verdens kryptovaluta-entusiaster: Kinas centralbank annoncerede, at man ikke længere vil acceptere handel med bitcoin og andre digitale valutaer. Begrundelsen lød, at kryptovalutaerne sætter folks penge i fare. Snart var flere af verdens største kryptobørser ude og sige, at kinesiske brugere ikke vil kunne oprette sig hos dem. Forventeligt nok affødte det midlertidig panik på markederne. Bitcoin, ethereum og andre coins tog et mærkbart dyk. Sidenhen har priserne atter stabiliseret sig (så stabile de nu engang kan blive i kryptoland), men det ildevarslende budskab står tilbage: Kina mener sin klapjagt på kryptovalutaerne alvorligt.
Ret beset er det ikke noget nyt, at verdens folkerigeste land har set sig sur på bitcoin og deslige. Allerede i 2019 blev handel med valutaerne i nogen grad gjort forbudt, ligesom Kina kontinuerligt har advaret mod bitcoin-markedets onder. I år er indsatsen imidlertid blevet intensiveret. Regeringen har truet med nye restriktioner, ligesom den såkaldte mining er blevet gjort ulovlig. Kort fortalt genereres der nye bitcoins via computere, som sættes til at løse komplicerede regnestykker. Det kræver ikke bare kraftige processorer og grafikkort, men også massevis af strøm. Af samme grund har Kina tidligere været et slaraffenland for minere, da elektriciteten her har været billig og hardwaren til at få fat i. Tilbage i 2019 stod Kina således for godt 75 pct. af bitcoins massive strømforbrug. Det har ikke just hujet præsident Xi Jinping og resten af den kinesiske regering, der altså har slået hårdt ned på praksissen.
Den gode analyse er, at Kina blot ønsker at styrke sin grønne profil, og at det er derfor, man nu vil komme den mestendels miljøforurenende mining og bitcoin-handel til livs. Den onde analyse er, at Kina snarere kerer sig om kontrol: Ved at bandlyse alle kryptovalutaer har man behændigt banet vejen for den såkaldte cyber yuan, som nu er sat til at lancere i 2022. Simpelt sagt er cyber yuan Kinas eget bud på en digital valuta, som regeringen kan bruge til at overvåge borgernes transaktioner. Mere nørdet sagt er cyber yuan’en en ‘central bank digital currency’ (CBDC), som Kina kan bruge til at skære alle mellemmænd væk ved pengetransaktioner – og dermed skabe en direkte (overvågnings)linje mellem centralbanken og kineseren, der ønsker at bruge penge.
Ideologisk set er det sådanne dystre scenarier, som kryptovalutaerne er sat i verden for at afværge. Som decentraliseret betalingsenhed kan bitcoin netop bruges til at lave pengetransaktioner uden om bankernes og staternes kontrol. At Kina nu forsøger at begrænse dens udbredelse, er derfor meget sigende. Særligt taget i betragtning, at Kina er et af de absolut største (betalingsmur) markeder for kryptovalutaer i verden. Ja, frygten i kryptoland er ret beset, at Kina er ved at skabe en håndbog for, hvordan verdens regeringer kan tæmme bitcoin, ligesom Kina i øvrigt er ved at tæmme en stor del af landets techindustri. Bitcoin kan godt overleve den kinesiske bandlysning – men efterspillet kan blive et mareridt for den digitale valuta. /David Dragsted