Adam Łazowski er ph.d. i jura og professor i europæisk ret ved University of Westminister i London, Storbritannien. Forfatter til flere bøger om Polens domstole og deres applicering af EU-retten og har tidligere haft stillinger som underviser ved University of Warsaw i Polen og seniorresearcher ved T.M.C. Asser Instituut i Haag.
Polen har kastet en bombe under det europæiske samarbejde. I sidste uge erklærede landets forfatningsdomstol, at centrale EU-lovgivninger er i strid med forfatningen. Dommen beskrives som et dramatisk og afgørende skridt mod et egentligt Polexit og har forværret det betændte forhold til Bruxelles. EU har længe kritiseret Polen for at gå imod Europas kerneværdier ved at sætte demokratiet under pres, indføre LGBT-fri zoner og forbyde abort.
Men hvorfor smider EU ikke Polen ud af unionen – og er det i virkeligheden ikke det, Polen selv vil? Det mener Adam Łazowski, professor i EU-ret ved University of Westminster, ikke. For det første er EU slet ikke gearet til at håndtere medlemsstater, der underminerer Europas værdier. Og for det andet har Polen alt for meget at tabe ved at melde sig ud. Føljetons Emma Louise Stenholm har spurgt ham hvorfor.
Føljeton: Har dommene fra den polske forfatningsdomstol ændret din opfattelse af muligheden for Polexit?
Łazowski: Det er en afgørende udvikling. Men jeg er uenig i at kalde det en “bombe“ [betalingsmur, red.]. Vi vidste jo godt, at det her ville ske. Paradokset er, at de polske myndigheder vælger EU- og forfatningsretten selektivt. Den ene dag forbryder de sig mod EU-retten og er fortalere for forfatningen, og den næste anmoder de EU-Domstolen om hjælp med konditionalitetsmekanismen. Med de nyeste udviklinger er vi politisk rykket tættere på et Polexit, men det er juridisk et komplet kaos. Det er i sidste ende en falsk dom af en falsk domstol.
Føljeton: Hvordan?
Łazowski: Den polske domstol er regeringens forlængede arm – de har i lang tid ikke været uafhængige. Derudover har forfatningsdomstolen ingen jurisdiktion til at erklære domme fra EU-Domstolen som værende i strid med den polske forfatning. For at der skal være tale om et Polexit, skal Polen udløse artikel 50 [frivillig udtræden, red.] og diskutere, om det skal være en folkeafstemning, der bestemmer landets fremtid i EU. Lige nu er det ikke sandsynligt, at PiS [det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, der har flest sæder i Polens parlament, red.] vil gøre det, selvom de teknisk set kan. Opbakningen til EU blandt befolkningen er meget høj, som man så det i søndagens protester. Plus, der er for meget at tabe økonomisk og politisk. Det må Kaczyński [Polens vicepremierminister, red.] vide inderst inde.
Føljeton: Så når Kaczyński holder fast på, at det ikke vil lede til Polexit, handler det om, at man ikke vil miste popularitet?
Łazowski: Kaczyński er kendt for at være meget bange for befolkningen. Befolkningsmængder, som vi så dem i weekenden, gør stort indtryk på ham. Samtidig har han brug for fjender for at trives, og ifølge PiS er de overalt nu. Nu er det EU-Domstolen, Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg bliver den næste. Der er mange polske sager, og dommene bliver sandsynligvis ikke gunstige for myndighederne i Warszawa.
Føljeton: Du har tidligere sagt, at EU er “dårligt udstyret“ til at håndtere medlemslande, der underminerer europæiske værdier. Hvad mener du med det?
Łazowski: Problemet ligger i den juridiske ramme: Traktatens [EU-traktaten, red.] bestemmelser er ikke stærke nok. Artikel 7 er i dødvande. Hvad angår traktatkrænkelsesprocedurer – jeg ved, at det bliver meget teknisk, men det er nødvendigt for at forklare min pointe – men hvis en medlemsstat overtræder retsstatsprincippet, er der ikke nogen tilgængelige sanktioner, når EU-Kommissionen indsender sagen til domstolen første gang. Først skal der være en afgørelse fra EU-Domstolen, og kun hvis ikke medlemsstaten overholder den, kan EU-Kommissionen indsende en ny sag, og først denne anden gang, kan den give en bøde. Det er et paradoks, at EU-Domstolen kan give bøder direkte under den første procedure, når der er tale om relativt små overtrædelser af EU-retten, men ikke, når en medlemsstat ryster selve grundlaget for EU.
Føljeton: Skal EU være i stand til at tage værktøjerne i brug hurtigere?
Łazowski: Ja, og på lang sigt skal vi have en revision af traktaten. Styrke både EU-traktatens artikel 7 og mekanismerne i traktatkrænkelsesprocedurerne. Problemet er, at hverken Polen eller Ungarn ville godkende det, så med vores nuværende system er det, vi har brug for, kortsigtede løsninger. På den ene side er EU dårligt rustet, men på samme tid har man ikke hidtil brugt alle de tilgængelige midler. Indtil for nylig brugte EU ikke rigtig sit primære værktøj: finansielle sanktioner og begrænsninger af EU-støtten. Det er, hvad der kan virke. At ramme dem, hvor det gør ondt.
Føljeton: Kan artikel 7 virke?
Łazowski: Ja, men … Nogle ser EU-traktatens artikel 7 [suspendering af et medlemslands rettigheder som stemmeretten, red.] som en sidste udvej, men det er i virkeligheden en haj uden tænder. Problemet er, at hvis en beslutning skal føre til suspendering af stemmerettigheder for én stat, skal der være enighed blandt alle de andre. Det er fint, hvis du kun har én medlemsstat, der overtræder EU’s værdier, men hvis du har to, og de er allierede [Polen og Ungarn, red.], kan den ene beslutning blokere den anden. Derudover er proceduren simpelthen for politisk og vil ikke lede til noget. Så i sin nuværende form er artikel 7 død. Du har ret, det er spørgsmål om principper. Men lad os være ærlige: Vi har at gøre med forfatningsmæssige vandaler her.
Føljeton: Kan bøder ikke være lige så ineffektive? I princippet kan Polen lade være med at betale.
Łazowski: Jo, der er en risiko for, at Polen tager vandalismen til næste niveau. Men EU-Kommissionen har lidt ammunition, fordi man har suspenderet fundingsnakke med Polen. Det betyder, at PiS ikke kan udrulle og finansiere den økonomiske storhed, de allerede har lovet vælgerne. Det gør deres liv mere besværligt, og den økonomiske situation er allerede langsomt på vej ud af kontrol. Inflationen er lige nu mere end 5 pct. Men det er typisk Kaczyński. Han har et utroligt talent for at skubbe sig selv i en cul de sac [blindgyde, red.].
Føljeton: Ser du hellere et EU uden Polen?
Łazowski: Det er selvfølgelig et radikalt take på det. De eneste, der kan ændre situationen, er befolkningen. Befolkningen ønsker at blive i EU. Så skal de straffes for regeringens handlinger? Det er et andet scenarie end i Storbritannien, hvor du havde en folkeafstemning, og folk selv ønskede at forlade EU. Min bekymring er, at jo mere, EU-Kommissionen presser på, jo mere vil Kaczyński sparke tilbage og bruge de argumenter, vi kender fra Nigel Farage og UKIP [der var drivkræfterne bag Brexit i Storbritannien, red.].
Føljeton: Så EU’s forsøg på at påvirke Polen ender egentlig med at ramme sig selv?
Łazowski: Ja, det er den græske tragedie. Uanset, hvad du gør, vil det give bagslag. EU-Kommissionen bruger nu den procedure, hvor man anmoder om midlertidige afgørelser fra EU-Domstolen – som anmodningen om at suspendere Polens disciplinærkammer. Først, når et land ikke overholder en sådan beslutning, kan man give finansielle sanktioner. Det skete fx i september, ikke i en sag om retsstatsprincippet, men i en miljøsag, som Tjekkiet havde rejst mod Polen. Det er en disputs om en kulmine [Turów, red.], som voldsomt forurener Polen og nabolandene. Tjekkerne har indsendt en traktatbrudsproceduresag, og fordi Polen åbenlyst har ignoreret en midlertidig afgørelse fra EU-Domstolen, skal de nu betale en bøde, som igen skaber oprør. Den mest fordelagtige vej ud er en politisk aftale mellem de to lande, der ville stoppe retssagen.
Føljeton: Hollands regering har sagt, at man vil stoppe EU-støtte til Polen, hvis ikke de sikrer domstolenes uafhængighed. Skal andre lande følge trop?
Łazowski: Ja, vi har brug for politisk pres kombineret med begrænsning af finansiel støtte. Det er det, der burde virke.
Føljeton: Men for at bruge din egen argumentation, bliver det så ikke bare værre, hvis EU går hårdere til værks?
Łazowski: Det er muligt. Men måske vil de efterhånden give op, fordi der simpelthen er for meget at tabe. Der er allerede tegn på, at det er ved at ske. Regeringen laver reformer af egne reformer. Du har allerede regioner, der har indført LGBT-fri zoner, og som nu skifter mening. Det ser ud til, at bøder eller begrænsninger i funding er det, der gør tricket. Men der er ingen gyldne løsninger, kun skud fra hoften. Det er rent ud sagt en mark fuld af landminer. Du håber bare ikke på at falde i en fælde, og at den anden side vil give op først.
Føljeton: Men hvad kan EU så gøre, hvis man uanset hvad skyder sig selv i foden?
Łazowski: Vi er to år væk fra et parlamentsvalg. Det er lang tid. Presset skal ikke kun komme fra EU-Domstolen eller EU-Kommissionen, men fra medlemsstaterne. De skal kalde en spade for en spade. Der har været rigeligt tid til venlige snakke, og det har ikke virket. Den nye tyske kansler skal, uanset hvem det bliver, gøre det klart for Kaczyński og hans kammerater, at det ikke skal gå den her vej. Alle ved, at det er Kaczyński, der styrer hele cirkusset. Præsidenten er komplet sat ud af spillet, og han håndterer det ikke godt ved bogstaveligt talt at underskrive alt, der vedtages af parlamentet, som endda overtræder sine egne procedureregler.
Føljeton: Hvor tror du, at modstanden mod EU kommer fra i første omgang?
Łazowski: Jeg vil citere Donald Tusk, oppositionsleder og tidligere formand for Det Europæiske Råd: PiS er et state of mind. De er i det hele taget populister, uanset om de tror på det, de gør, eller om det er af rent kyniske årsager. Det er lidt en generalisering, men stadig: Kaczyński og hans ligesindede vinder i det østlige Polen, mens de store byer og det vestlige Polen stemmer liberalt. Du kan ikke undervurdere den katolske kirkes rolle i de små byer. Ved mange lejligheder har de vist sig at være euroskeptiske. Derudover drager Kaczyński fordel af to primære medier: det statsejede tv og radio og hans støtter i den ultrakatolske Radio Maria (som får store udbetalinger fra statsbudgettet). Den populistiske propaganda og de direkte løgne, der kommer ud af deres megafoner, er bare chokerende. I øjeblikket kontrollerer PiS ikke de private og uafhængige medier, men det er ikke utænkeligt, at det vil ske.
Føljeton: Selvom befolkningen er proeuropæisk, ser PiS ud til at beholde magten. Hvordan kan udviklingen vendes?
Łazowski: Problemet er, at PiS køber stemmer gennem deres flagskibsprogram under sloganet ‘500+’. I politisk henseende ‘bestikker’ sådanne udbetalinger folk, da de giver dem en følelse af, at regeringen hjælper dem. Ingen tænker på den svimlende gæld, PiS har efterladt det polske budget med, og at nogen bliver nødt til at betale alle disse penge tilbage. Spørgsmålet er, hvordan vælgernes støtte vil vende sig, når pengene begynder at slippe op. Oppositionspartierne har en stor udfordring. Først skal de forene sig, for ellers vil det være opskriften på en katastrofe. For det andet skal de have en troværdig plan for fremtiden. Det vil tage år at udrede PiS’ juridiske rod og for Polen at genvinde bare dele af sit tidligere ry. /Emma Louise Stenholm