”Uden at gå på kompromis med grundloven”

Han er en fascinerende størrelse, kulturminister Bertel Geismar Haarder. Han er på én og samme tid manden, der kan indgyde de fleste danskere en tro på højskole-Venstre og levere de resultater, som et moderne Venstre tilsyneladende mener, de har brug for. Han kan som én af få politikere sige ”frihed for Loke Saavelsom for Thor”, uden at det lyder som et billigt slogan (hvilket det som bekendt gør for andre), og alligevel levere konkret lovgivning, hvor Thor får lidt flere privilegier end andre. Bertel Haarder kan festsange, og han kan Folkemøde, og han kan flegne helt ud. Han kan forsvare den demokratiske samtale bedre end de fleste – lige indtil en tv-vært beder ham om at være konkret. Så synes han ikke længere, der er tale om en samtale, men om ”fiffige spørgsmål”.

Som uddannelsesminister i flere omgange var Haarder da heller ikke eksponent for højskole-Venstre så meget som for det nye højre, som man kendte det fra Margaret Thatcher og Ronald Reagan. Han abonnerede både på liberalisternes tro på de frie markedskræfter som reguleringsform og på de konservatives tro på den stærke stat. Som kulturminister er han først og fremmest trådt i karakter som den minister, der har gjort alt, hvad der kan gøres for at bekæmpe hadprædikanter – ”uden at gå på kompromis med grundloven,” som han behørigt betoner.

Det er ellers ikke mere end et år siden, at Haarder sad i Go’ Morgen Danmark grundlovsdag og hyldede grundlovens paragraf 77: ”Paragraffen er vigtig, fordi den sikrer det princip, som især Grundtvig stod for – nemlig, at man må sige, hvad man vil. Man må også sige frygtelige ting. Men hvis man gør frygtelige ting, så skal hammeren selvfølgelig falde,” sagde han. Men sådan er det altså ikke længere. Tirsdag i sidste uge indgik regeringen en aftale med flere partier om et ‘enighedspapir’, som har til formål at kriminalisere visse religiøse ytringer. Det kan gå stærkt i politik. Hvis 1. maj har mistet sin betydning som kampdag, så kan man i stedet kaste kræfterne ind Grundlovsdag. Der er i hvert fald brug for det.

Men nu ikke så sur, det går jo grundlæggende set godt. Vi skal bare være lidt gladere. Det var nogenlunde sådan, Lars Løkke Rasmussen formulerede sig i sin grundlovstale i går. ”Når man følger den offentlige debat, lyder det nogle gange, som om at alt er ved at falde fra hinanden. Men sandheden er, at relativt set, så går det godt,” sagde han og tilføjede, at hvis der var én lov, han gerne ville have på lovprogrammet ved næste folketingssamling, så skulle det være loven om afskaffelse af janteloven.

Søndag aften sad filminstruktør Ole Bornedal veltilfreds og selvtilfreds i fjernsynet og sagde nogenlunde det samme: ”Jeg synes, vi lever i en storartet og civiliseret verden. Der er ikke nogen grund til det sortsyn.”

Som en dansk forfatter engang sagde: ”Hvor fanden er janteloven, når man har brug for den?”