Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Man skulle næsten tro, at Boris Johnson satser på at lave en Banksy. Straks efter værket Girl with Balloon blev solgt for en mio. britiske pund på en auktion tilbage i 2018, blev det makuleret af sin egen ramme – til megen moro blandt publikum. Konsensus lød, at happeningen var klassisk Banksy: En satirisk stikpille mod rettet mod kunstens meningsløse kommercialisering. Men ak, så nemt giver kunstverdenen sig selvfølgelig ikke. Kendere blev snart enige om, at Banksy blot havde skabt et nyt og mere interessant værk, der var endnu mere værdifuldt.
Torsdag blev den holdning så bekræftet. På en ny auktion ved Sothesby’s i London gik Love is in the Bin – som det makulerede værk nu hedder – for hele 16 mio. pund. Med gebyrer og deslige smidt oven i hatten, løb den samlede salgspris op i 18,5 mio. pund, hvilket er ny rekord for en Banksy. Tag den, din fjollede, kapitalisme-kritiske (og anonyme) kunstner! Auktionarius havde endda overskud til at joke lidt med, at han var helt bange for at svinge hammeren med tanke på, hvad der skete sidste gang. Værket blev dog stående, salget gik igennem, alle var glade.
Men hov, hvor kommer Boris Johnson så ind i billedet? Godt du spørger – her er vores teori: Selvom Brexit i første omgang ligner en håbløs makulering af system, der egentlig fungerede okay, håber premierministeren stadig at kunne spinde guld på manøvren. For at kunne profitere politisk, må man også tage chancer og udøve det, økonomen Joseph Schumpeter kaldte kreativ ødelæggelse. Ved at smadre de britiske forsyningslinjer, arbejdskraftens frie bevægelighed og venskabet med EU, vil BoJo kunne skabet noget, der er endnu mere værdifuldt. Sådan lyder løftet i hvert fald fra premierministeren: Det hele bliver meget bedre i morgen.
I takt med at historier om benzinmangel og tomme supermarkedshylder dominerer (betalingsmur) nyhedsbilledet, bliver BoJo’s budskaber dog stadig sværere at sælge. Ja, selv klovne er blevet en mangelvare i Storbritannien: Da de fleste rødnæsede entertainere kommer fra udlandet, valgte mange at rejse hjem til EU under coronanedlukningen. Og som følge af Brexit, har de ikke haft travlt med at vende tilbage. Det virker umiddelbart som godt nyt for folk, der lider af coulrofobi. I Nordirland lyder den desperate opfordring fra cirkusejeren David Duffy imidlertid, at flere landsmænd nu må tage klovne-gerningen på sig. En mindre lødig politisk kommentator ville måske påpege, at der i hvert fald ikke mangler klovne i Downing Street.
Johnsons regering har til dels kunnet skyde skylden på den globale forsyningskrise, der fører til varemangel i stadig flere lande. Men forklaringen er ikke perfekt, for hvorfor er det så kun briterne, der må holde i kø ved benzintankene? Som så mange gange før, forsøger man derfor også at pege fingre af EU og Brexitaftalen (som briterne selv har godkendt). Brexitminister Lord David Frost har kastet sig ud i Twitter-slagsmål med den irske udenrigsminister Simon Coveney, ligesom man igen-igen har truet med at suspendere aftalen via den såkaldte artikel 16. Den klare melding fra briterne lyder, at noget må og skal gøres ved toldgrænsen i Det Irske Hav, som har resulteret i bunker og atter bunker af papirarbejde.
Onsdag forsøgte EU at imødekomme briterne med et nyt udspil, hvori godt 80 pct. af toldtjek ved fødevarer, der føres ind i Nordirland, vil blive droppet. David Frost synes dog endnu ikke at være tilfredsstillet. Briterne så helst, at den omstridte protokol blev kasseret. Fredag mødes Frost til frokost med EU’s Brexit-kommissær Maros Šefčovič for at drøfte mulighederne yderligere. I kulissen forbereder EU-folk sig på en potentiel handelskrig, hvis briterne alligevel bryder med Brexit-aftalen. “Frost ved, at han leger med ilden. Men hvis man leger med ilden, risikerer man også at blive brændt. EU har en bred palette af muligheder for at slå tilbage mod Storbritannien: eksempelvis energiforsyningerne,“ lyder de ildevarslende ord fra en anonym diplomat, Financial Times har talt med.
Mon ikke frokosten dog nok skal vise sig at blive løfterig for begge parter. Med et klimatopmøde lige på trapperne i Skotland, ønsker Storbritannien vel heller ikke at overskygge sit eget værtskab med sure miner og nye Brexit-fejder. Hvis man virkelig vil vise sine gode intentioner, kunne man jo også tage et Banksy med i gave til Šefčovič. Det vil i hvert fald være mere konstruktivt end at makulere den nuværende handelsaftale i protest. /David Dragsted