Ugens bedste

Nej tak

Vi elsker en god tirade mod #Girlbosses og Lean In-feminisme (den håbløse idé om, at der er plads til alle, hvis bare de byder sig til). Seneste skud på stammen er dette essay af forfatter Anna Holmes, som foreslår, at vi én gang for alle holder op med at lære unge kvinder, at de bare skal sige ja og i stedet lærer dem om aktiv nej-sigen. Lad den nye tids helte være atleter som Naomi Osaka eller forfatter Joan Didion, der allerede skrev det i 1960’erne i essayet On Self Respect: ”Vi narrer os selv ved at tænke, at denne tvangsinklination til at behage andre er en tiltalende kvalitet: En evne til at gætte hvad andre har brug for, beviset på vores villighed til at give.”

Er huset bæredygtigt? Er byggematerialerne?

Føljeton havde engang en masse arkitekter blandt vores abonnenter. Er der stadig nogen derude? Ja? Vi så en hånd derovre – tak, dig med den sorte rullekrave og det sorte brillestel. Super. Ok, i den seneste udgave af det australske nyhedsbrev Dense Discovery faldt vi lige over en guide til bæredygtigt, energieffektivt husbyggeri og en guide til bæredygtige materialer. Kig lige i dem. Byggeindustrien står for 39 pct. af verdens CO2-udledning. Vi kan gøre meget, som digteren Caspar Eric ville formulere det.

Alternative broløsninger

Tandlægebladet! Nej, kære læser, det havde du ikke forestillet dig at finde en henvisning til i Føljeton. Men vi læser alt, og her faldt vi over ‘et døgn med’, der må være et fast tilbagevendende redaktionelt element. Maria Zingenberg er frivillig tandlæge i Røde Kors’ sundhedsklinik for folk uden opholdstilladelse i Danmark. Kl. 19 ankommer der en gravid afghansk kvinde med en knækket fortand. “Hun er ked af det kosmetiske udtryk. Fortanden er det mindste problem. En hurtig screening viser profunde carieslæsioner og en alternativ broløsning, som man kunne have mistanke om var lavet af omsmeltede cykler og vandhaner.“ Hatten af for tandlæge Zingenberg.

Halfway there

Vogue har med denne bryllupsreportage (uintenderet) publiceret årtiets stærkeste argument for at skrue topskatten op til astronomiske niveuaer: “Så mens Bon Jovi’s bryllupsballade Living on a Prayer spillede, hoppede bruden rundt med John Galliano på dansegulvet, mens bryllupsgæsterne messede “Woah, we’re halfway there!“ Ceremonien mellem rigmandsdatteren Ivy Love Getty og hendes udkårne blev forestået af formanden for repræsentanternes hus, Nancy Pelosi, og en eller anden i selskabet stiller nok op til præsidentvalget indenfor det kommende årti.

30.000 år forfra

“Fem minutter inde i vores frokost indså jeg, at jeg var sammen med et geni. Ikke en ekstremt intelligent person – et geni.“ Når man læser William Deresiewicz’ anmeldelse af The Dawn of Civilization, er man sådan set heller ikke i tvivl. Antropologen David Graeber (der desværre døde sidste år) havde fat i den lange ende. I bogen gør han sammen med arkæolog David Wengrow op med alt, der har domineret vores historieforståelse fra Hobbes og Rousseau til i dag; At udviklingen af “civilisationer“, byer og stater partout medfører ulighed, og at menneskets udvikling passivt har fulgt teknologiens. Nej, vi har haft valg, og vi har truffet dem.