”Jeg brugte det ikke i valgkampen"

I ly af varme og weekend lancerede regeringen fredag aften en ny gymnasieaftale. Lidt efter klokken syv om aftenen slap aftalen ud, og selv om det kunne være udtryk for et langt og besværligt forhandlingsforløb, kunne det også være udtryk for, at ingen af aftalens parter er voldsomt stolte over resultatet. Aftalen betyder, at man fremover skal have 6 for at komme i gymnasiet – eller også skal man have 2. Svaret afhænger af, hvilket parti der udlægger aftalen.

En, der dog altid er klar i mælet, er Dansk Folkepartis Marie Krarup. Hun siger tingene, som de er – eller i hvert fald de ting, som hun tænker, menigmand har en jordisk chance for at forstå. Hun havde nemlig fået sin helt egen lille sejr i hus: Afskaffelsen af faget Almen studieforberedelse i daglig tale kendt som ‘AT’. Der var bare ingen, der vidste, at det var en sejr for Krarup, for det var alt for kompliceret at forklare, hvad der var galt med AT. Sådan nogle som dig og mig ville alligevel aldrig kunne forstå det. Her et citat fra Marie Krarups uredigerede spalte i Berlingske Tidende:

”Der er ikke så mange, der ved det, men da jeg stillede op til Folketinget i 2010, var mit hovedmål at få det tværfaglige projektfag AT afskaffet. Jeg brugte det ikke i valgkampen, for hvem uden for den snævre gymnasieverden ved, hvad AT er? Så jeg talte mest om at stoppe den muslimske indvandring til Danmark – som jeg i parentes bemærket også går temmelig meget op i!”

Fint nok, så handler det om muslimer i stedet!  Ramadanen er som bekendt i fuld gang, og allerede i går forsøgte vi at klæde dig (‘dig’ her tænkt som en heteronormativ, kristen, hvid mand af dansk herkomst) på til balladen ved at linke til en slags etikette-manual. Selv samme tekst har inspireret den jurastuderende og stordebatterende Tarek Ziad Hussein til at lave en dansk udgave med ti spørgsmål og svar så glimrende, at vi giver ham ordet lige her.

1) Ja, du må gerne spise foran os!

Selv om muslimer faster og afholder sig fra mad og drikke de næste 30 dage, så skal du ikke afholde dig fra at spise foran os. Fortsæt dine rutiner, som altid!

2) Du behøver ikke faste sammen med os! 

Du kan godt, men det sårer ikke vores følelser, hvis ikke du gør – selv om du er vores bedste ven.

3) Du er altid velkommen til iftar!

Det er tidspunktet, hvor vi bryder fasten og må spise. Det foregår oftest i en stor forsamling i selskab med venner og familie. I Danmark brydes fasten omkring kl. 21.50 +/- et par minutter.

4) Er du forvirret over, hvornår ramadanen starter og slutter?

No worries. For det er vi også! Hvert år er der en kamp blandt de muslimske lande om at fastsætte, hvornår ramadanen starter og slutter. Ramadanen følger den islamiske månekalender, og hver måned starter, når der er nymåne. Derfor rykker ramadanen sig 10 dage for hvert år, og vi glæder os til om ca. 10-15 år, hvor ramadanen rammer februar måned. I år starter ramadanen den 6. juni og slutter 5. eller 6. juli.

5) Nej, vi må heller ikke drikke vand!

Fasten indebærer, at man afholder sig fra mad, drikke, samleje og rygning fra daggry til solnedgang.

6) Hold afstand – for din egen skyld!

Hvis du synes, at vi holder lidt fysisk afstand, så er det ikke fordi, at vi har noget imod dig. Det skyldes blot, at efter en halv dag uden mad og drikke kan vores ånde være rigtig ond. #‎JustHonest

7) Hvad med gravide?

Ja, hvad med dem? De er faktisk undtaget fra fasten sammen med syge, ammende, ældre, rejsende og børn.

8) Nej, vi faster ikke for at tabe os

Det kan være en (positiv) bieffekt, men de fleste tager faktisk på som følge af, at man spiser alt for meget, når fasten brydes.

9) Men hvorfor faster I så?

Du vil opleve, at folk har forskellige forklaringer, der strækker sig fra sympati med de fattige til samling om familien. Hovedformålet med fasten er dog den indre renselse og ønsket om at blive et endnu bedre mennesker over for sig selv såvel som ens omgivelser. Af samme grund er fasten og afholdelsen fra mad og drikke uden megen værdi, hvis ikke den medfølges af en afholdelse fra at lyve, bagtale, snyde m.v. Ting, som man selvfølgelig skal afholde sig fra året rundt, men som man skal være ekstra opmærksom på nu.

10) Hvad betyder ramadan kareem/mubarak?

Det er den muslimske version af glædelig jul og betyder ganske enkelt glædelig ramadan. Du kan sige lige det, som du vil!

Og nu vi er i gang med lykønskningerne, så kryds lige fingre for alle dem, der gerne vil være danske statsborgere. Der er en række krav, man skal leve op til for sådan rigtigt at blive dansk, og et af dem er, at man skal bestå indfødsretsprøven. Den kan man kun tage to gange om året, og det er lige netop i dag, det sker.

Held og lykke, Føljeton er klar og med dig hele vejen!