Scanpix
Socialdemokratiets tid som hovedstadens største parti kan snart være forbi. Efter en kort, men intens årrække, hvor statsminister Mette Frederiksen demonstrativt har prioriteret det vestlige Danmark, nærmere bestemt Jylland, over hovedstaden kan regnskabets time komme tirsdag 16. november: Vælgerne i København er i flere år sivet væk fra det gamle arbejderparti, og det kommende kommunalvalg tegner til blot at ville accelerere udviklingen – og blive et historisk lavpunkt for Socialdemokratiet.
Enhedslisten står i de første meningsmålinger til at blive det største parti blandt københavnerne og samlet set nærmer venstrefløjen sig ligefrem at kunne blive næsten dobbelt så stor som Socialdemokratiet. I den nye Epinion-måling, der er lavet for Altinget, står Enhedslisten til 22,4 pct. af stemmerne, mens Socialdemokratiet kun får opbakning fra 20,6 pct. af vælgerne. SF får 13,3 pct. og Alternativet 2,3 pct.
Efter Socialdemokratiets overborgmester Frank Jensen sidste efterår måtte træde tilbage i vanære på grund af årelange og gentagne #metoo-skandaler, er 47-årige Sophie Hæstorp Andersen blevet bragt ind som erstatning og ny overborgmesterkandidat. Hun er langt fra et så velkendt navn, og Socialdemokratiets første problem er således eftervirkningerne af Frank Jensens exit.
Socialdemokratiets omdømme – særligt København – som et gammeldags og pamperagtigt parti er blevet forstærket af den nu tidligere næstformands selvydmygende fald. For mange københavnere og angiveligt et stort flertal af yngre førstegangsvælgere fremstår Socialdemokratiet i dag som alt andet end cool og tidssvarende. Hensynet til de ældre og mere konservative værdier trumfer alt. Alene derfor siver unge voksne vælgere væk.
Regeringspartiets faldende popularitet i København – som dog på landsplan opvejes af øget tilslutning i mindre jyske stationsbyer – skyldes imidlertid et større sammenfald af faktorer: Mest afgørende har ledelsen i Socialdemokratiet udset sig et stort og stigende potentiale for at øge vælgertilslutning til næste folketingsvalg ved at satse på provinsen og de valgkredse, hvor vælgerne traditionelt set har stemt på borgerlige partier.
Vælgerne skal trækkes hen over midten – og det kan kun ske uden for storbyerne: Let’s Make Jylland Great Again.
Taktikken er ikke ligefrem hemmelig: Ved på den ene side at appellere direkte til kortuddannede, mandlige provinsvælgere og på den anden side at distancere sig fra højtuddannede, kvindelige storbyvælgere forsøger Socialdemokratiet at blive partiet for den “lille mand“ uden for universitetsbyerne. Kort sagt for de vælgere, som tidligere har stemt på bl.a. Dansk Folkeparti.
Den letteste måde at signalere, at man er jævn og folkelig, er tilsyneladende at lægge afstand til de grupper, som brede vælgerlag opfatter som elitære, privilegerede og alt for urbane, og for Mette Frederiksens nye variant af socialdemokratismen er den symbolske modstander derfor blevet dem, som kaldes for “storbytosserne“. Groft sagt folk, som betaler mere end 25 kr. for en kop kaffe, og som opererer med flere køn end mand og kvinde.
I løbet af S-regeringens to første leveår har ministrene satset på en provinsoffensiv, og det har ikke overraskende og helt uundgåeligt nogle omkostninger for vælgeropbakningen i København og Aarhus. Landspolitisk betyder det imidlertid ikke alverden for regeringstoppen, da storbyvælgerne blot ser ud til at rykke ud mod støttepartierne, og dermed forbliver inden for blokken.
For Mette Frederiksen er det ikke noget problem, at Socialdemokratiet går tilbage blandt storbyvælgere, så længe partiet blot går mere frem i landdistrikter og provinsbyer, og de utilfredse i København og Aarhus søger mod støttepartierne. Netop derfor lancerede S-regeringen her til morgen endnu et provinspopulistisk udspil: Nu skal der oprettes “nærhospitaler“ i en række mindre jyske byer som Tønder, Grenaa, Skive, Nykøbing Mors, Skagen og Tarm.
S-regeringen vil afsætte op mod fire mia. kr. til at styrke sundhedsvæsenet uden for de største byer, og dermed gentages budskabet til vælgerne i København og Aarhus: For Socialdemokratiet kommer provinsen først. Og på mange måder ville det være højest mærkværdigt, hvis Mette Frederiksens hidtil succesfulde satsning på såvel ældre vælgere som provinsvælgere ikke kostede blandt de yngre vælgere i storbyerne.
Sosserne håber dog på, at det vil vise sig muligt at gå frem både i de tyndest befolkede egne af Danmark og fastholde opbakningen i København og Aarhus. Socialdemokrater peger på, at partiets snarlige kollaps i storbyerne er blevet profeteret før, uden at gå i opfyldelse. Også ved de to sidste kommunalvalg er Enhedslisten blevet spået kanonvalg, men har på valgnatten kunnet konstatere, at Socialdemokratiet alligevel fik flest stemmer.
Lokale meningsmålinger er ekstremt usikre, og der kan og skal ikke lægges alt for meget i de flygtige prognoser, som nok alligevel vil komme til at præge valgkampen i de næste uger. Baseret på erfaringerne fra vælgernes faktiske stemmeafgivelse kan Socialdemokratiet meget vel ende med at holde skansen, og lige akkurat forblive det største parti i København.
Selv hvis Enhedslisten – som i kampen om overborgmesterposten har tidligere folketingsmedlem og advokat Line Barfod i front – skulle ende med at blive størst, har Socialdemokratiet et vigtigt trumfkort i ærmet. De blå partier i Københavns Borgerrepræsentation har på forhånd garanteret, at de hellere vil holde Socialdemokratiet ved magten end at lade venstrefløjen komme til.
Realpolitisk er Sophie Hæstorp Andersen dermed så godt som sikker på at blive ny overborgmester. Symbolsk vil et muligt valgnederlag i København været hårdt for Socialdemokratiet, men Mette Frederiksen kommer ikke til at ligge søvnløs på valgnatten. For Socialdemokratiet kommer provinsen først. /Lars Trier Mogensen