Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Højrefløjen holder skiftedag. Og vil sandsynligvis ende med en samlet svækkelse. Ved kommunalvalget 16. november står Dansk Folkeparti til at få tilføjet endnu et nederlag.
Rent faktisk er partiet gået tilbage ved alle valg siden 2015, og tendensen peger nu i retning af, at Dansk Folkeparti vil få sit allerdårligste valgresultat siden lavpunktet ved kommunalvalget i 2005. Dengang fik DF’erne kun 5,9 pct. af stemmerne.
I den mellemliggende periode har Dansk Folkeparti domineret dansk politik og gang på gang formået at sætte de udslagsgivende dagsordener, som stort set alle andre partier har halset efter – ikke mindst Socialdemokratiet. Men nu ser det altså ud til at være slut. Kristian Thulesen Dahls sejrsgang i de landdistrikter, der ligger længst fra København og Aarhus, og som tidligere er blevet døbt “Det Gule Danmark“, er nået til vejs ende.
Ind fra højre stormer Nye Borgerlige til gengæld frem, og det på alle områder mere højreorienterede parti tegner til at udfylde det politiske tomrum, som Dansk Folkeparti vil efterlade i mange kommuner. Kommunalvalget vil uundgåeligt blive en triumf for Pernille Vermund og hendes brogede flok af debuttanter, ganske enkelt fordi fremgangen bliver massiv.
For fire år siden lykkedes det kun for Nye Borgerlige at få valgt ét enkelt byrådsmedlem – Mette Thiesen i Hillerød – men her i år ventes højrefløjspartiet at etablere sig i en større stime af kommuner.
DF’ernes faneflugt
Partiformand Pernille Vermund har selv forsøgt at underspille forventningerne ved at sige, at hun bare håber på mindst 10 mandater. Snedigt har hun dermed flerdoblet den forventelige succes, for Nye Borgerlige vil efter alt at dømme blive repræsenteret i langt over 10 byråd. Når stemmerne er talt op, vil hun kunne trone som valgets dronning, simpelthen ved at have overgået partiets egne forventninger.
En betydelig del af Nye Borgerliges vælgere vil komme direkte fra Dansk Folkeparti, nøjagtigt som bevægelsen også har været i den forgangne valgperiode, hvor i alt 44 af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer har forladt partiet, og en flok heraf er rykket over til Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti har mistet byrødder i 34 kommuner i løbet af valgperioden. Men en betydelig del af eks-DF’erne er også blevet løsgængere, andre socialdemokrater, mens de flest af afhopperne rent faktisk har meldt sig ind i Venstre.
Hvis de frafaldne DF-byrødder kan bruges som strømpil, skal Nye Borgerlige altså ikke regne med at kunne opsamle hele åreladningen fra Kristian Thulesen Dahl & co., og den kombinerede højrefløj kan meget vel ende med at få en helt del færre mandater end i 2017. Dengang fik de to mest nationalkonservative partier til sammen 224 pladser, Dansk Folkeparti (223) og Nye Borgerlige (1) – og så mange skal de næppe forvente i år.
Så selv om der oplagt og symbolsk er tale om en radikalisering af højrefløjen, når nogle af Dansk Folkepartis mandater udbyttes til Nye Borgerlige, vil effekten af kommunalvalget meget vel kunne blive en opsigtsvækkende realpolitisk svækkelse af højrefløjen i Danmark. Først og fremmest fordi antallet af mandater forventes at blive drastisk reduceret, men nok så væsentligt også fordi Nye Borgerlige lægger op til at trække længere ud på sidelinjen.
På weekendens landsmøde i Nye Borgerlige kom Pernille Vermund med en klar melding, der måske begejstrer i det mest ideologiske bagland, men som næppe vil styrke indflydelsen: “Hvis man gør en rød borgmester til borgmester, fordi man lægger nogle blå stemmer oveni, er man ikke repræsentant for Nye Borgerlige, og så kan man ikke være medlem hos os,“ sagde hun kontant.
Isoleret på sidelinjen
Frem for at indgå i de konstitueringsaftaler, som alle partier, der søger lokalpolitisk indflydelse, normalt indgår om borgmesterposterne, herunder Dansk Folkeparti, kræver Pernille Vermund, at Nye Borgerlige skal tone rent flag, og samtidig fraskrive sig enhver medbestemmelse. Dog vil hun ikke afvise, at Nye Borgerliges kommende byrådsmedlemmer i en “helt ekstraordinær situation“ kan vælge at pege på en rød borgmester, hvis f.eks. samtlige andre i kommunalbestyrelsen gør det.
Budskabet er imidlertid ikke til at tage fejl af: Nye Borgerlige vil ikke engang forsøge at veksle deres nye mandater til reel indflydelse, men hellere markere kompromisløse synspunkter. En sådan strategi vil utvivlsomt skabe støj og tjuhej i enkelte kommuner, men nogen mærkbar forskel vil det næppe komme til at gøre i det ofte lavpraktiske arbejde i byrådene.
Svækkelsen af højrefløjen tegner således at blive fordoblet: Først reduceres antallet af mandater, og dernæst isoleres de væsentligt færre byrådsmedlemmer helt uden for indflydelse på kommunens budgetter og hverdagspolitik.
Sammenrendet af uerfarne kandidater for Nye Borgerlige er ydermere en kaosfaktor, som i sig selv kan mindske indflydelsen. I løbet af de seneste dage har Nye Borgerlige været nødt til at ekskludere en kandidat, fordi han havde skrevet på Facebook: “Jeg dræber også gerne en muslim eller to.“
Det blev trods alt for meget for ledelsen i Nye Borgerlige, og tidligere er andre “landsbytosser“ også blevet smidt ud. Yderligtgående excentrikere findes dog fortsat i Nye Borgerlige, og bl.a. partiets anti-vaxx’ere og andre med mere eller mindre ekstreme holdninger vil hurtigt kunne kortslutte enhver mulighed for at påvirke den konkrete byrådspolitik. Derfor tegner kommunalvalget til at blive to skridt tilbage – og ét skridt til siden – for den danske højrefløj. /Lars Trier Mogensen