Valentine Chapuis/AFP/Ritzau Scanpix
Det er altid interessant at se, hvordan andre nationer oplever ens land. Når en amerikansk tv-station cirka hvert andet år finder det betimeligt at lave ‘det store indslag’ om Danmark, får de amerikanske seere serveret et sukkersødt billede af et lille eventyrland, hvor alle går rundt og sukker af lykke. Hvis det er Finland, der portrætteres på amerikansk, beskrives finnerne som umælende, saunaelskende melankolikere, som er bundet sammen af deres sisu – den vilje, råstyrke og stoicisme, der kræves af et menneske for at klare sig gennem de kanters barske vinter med masser af sne og massivt mørke uden at gå ned med flaget. Og så drikker de også. Ikke helt så meget som den gennemsnitlige russer, men derhenad.
Dét er de store indslag med den brede pensel. Så er der de små og drilske, hvor man måske fornøjes over muligheden for at fremstille beslægtede folkeslag som nogle fjolser. Søndag eftermiddag lagde Norges stats-tv NRK en artikel ud vedrørende nogle lokale danske forhold, som de må have set på Danmarks Radios hjemmeside – og fundet for god til at ignorere. ‘Dansk kommune bruker millioner på å fjerne plast – dumper det i havet igjen’, stod der i overskriften.
Og man forstår dem godt, nordmændene. Artiklen handler om, at Slagelse Kommune gerne vil have, at Stillinge Strand er flot og præsentabel, når der kommer strandgæster. Men hvad med det grimme, filtrede, ildelugtende tang, som bølgerne hele tiden skyller ind? Jo, kommunen har sat en traktor til at indsamle og fjerne tangen en gang om ugen. Men i stedet for at køre tangen væk til for eksempel jordforbedring i landbruget, som de gør i Odsherred Kommune, deponerer traktoren den 30 meter ude i havet.
Der er vedlagt en video, hvor man kan se det ske. Det ser helt ufatteligt dumt ud. DR har vist videoen til professor i oceanografi Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua, som kalder løsningen “snotdumt“. Og resten af citatet ser næsten bedre ud i NRK’s norske oversættelse: “Det er fullstendig idiotisk, fordi det kommer tilbake igjen.“ Det kommer tilbage igen.
Et par sommerhusejere påpeger, at traktoren samler alt muligt andet skidt op sammen med tangen – fx ispapir, kapsler, cigaretskodder og plasticaffald. Ifølge DR koster den aparte strandrensningsstrategi Slagelse en million om året. Kommunens viceborgmester Villum Christensen fra Liberal Alliance “køber [den] altså ikke helt“, siger han og nævner i flæng Mallorca og Gran Canaria som forbilleder. “Når man kommer på Stillinge Strand, så skal den være ren og pæn,“ siger han.
Den katolske kirkes misbrug
Selv om man ikke bor i Slagelse eller ikke nødvendigvis går og identificerer sig som dansker i det daglige, gør det alligevel lidt naller, når Norge morer sig på Danmarks bekostning. Men så forestil dig at være franskmand og katolik. Så er der virkelig ikke noget at grine ad. I oktober fremlagde en uafhængig kommission på den franske katolske kirkes foranledning en rapport på 2.500 sider, som detaljeret redegjorde for, hvordan kirken metodisk i årevis havde lukket kæften på børn og unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb af klamme præster og andre magtfulde typer i det byzantiske katolske hierarki. Rapporten vurderede, at ikke færre end 200.000 mindreårige er blevet misbrugt gennem de forløbne syv årtier.
Et af midlerne til at lukke luften ud af eventuelle overgrebssager har været en af den katolske kirkes mest centrale institutioner, nemlig muligheden for at skrifte – eller ‘gå til bekendelse’ – gennem det katolske bodssakramente. Hvis man ikke lige selv er troende katolik, kender man det jo fra skønlitteraturen og utallige film. En person begår en synd (det kan jo være en mafioso, som slår nogen ihjel), og så er det bare om at komme hen i kirken og angre hos Guds lille mægler i mandekassen med den quasi-transparente væg, og vupti så kan vedkommende næsten gå derfra med syndsforladelse og dermed god samvittighed. Og præsten har jo tavshedspligt.
Men, som The New York Times skrev søndag, har kirken tidligere opfordret ofre for sexovergreb til at nøjes med at fortælle om det i skriftestolen, hvorefter oplysningerne er blevet undertrykt, og sakramentet gjort til et “tavshedsvåben“. “Det faktum at disse oplysninger er blevet hørt under bekendelsen har betydet, at kirken har fritaget sig selv fra at underkaste sig republikkens love,“ siger Laëtitia Atlani-Duault, som har været med til at skrive kommissionens rapport, til avisen. Den katolske kirke burde være ved at gå op i limningen, i hvert i Frankrig, men det synes ikke at være tilfældet. Når man kommer i en kirke, bør den være ren og pæn – som Stillinge Strand. /Oliver Stilling