Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Statsministeren, sundhedsministeren, direktøren for Statens Serum Instituts samt Sundhedsstyrelsens direktør, samlet på et pressemøde en hverdagsaften kl. 20. Pludselig var bandet tilbage med en comeback-koncert, ingen rigtigt havde bedt om. I små to måneder nåede vi at nyde, at Covid-19 ikke længere blev set som en samfundskritisk sygdom. Så var den gal igen. Frem med coronapas og håndsprit: Vinteren er på vej.
Det var da også mange af de gamle klassikere, bandet valgte at spille på pressemødet. Folk skal lade sig vaccinere (seriøst), der skal skrides ind med små tiltag nu, så det ikke bliver nødvendigt med større tiltag senere. Og så skal sundhedspersonalet igen-igen give den en ekstra skalle. Eller som Mette Frederiksen (S) også fik formuleret det: “Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen.“
Ah ja, hvem husker da ikke også de mange balkon-klapsalver, fællessangs-dedikationer og kærlige honninghjerter, sygeplejerskerne fik serveret under pandemiens første fase. Det manglede da også bare, for sundhedspersonalet ydede om noget en “ekstra indsats“ i en historisk kritisk tid. Desværre kunne roserne bare ikke bruges ved forhandlingsbordet. Da sygeplejerskerne satte sig på tværs og forlangte mere i løn, valgte regeringen at stoppe strejken med et lovindgreb – uden at give de forbedrede vilkår, sygeplejerskerne havde strejket for.
I stedet for at skyde ulven har regeringen skudt Peter. Så hvem skal nu agere bolværk, når coronaen kommer tilbage? Måske tænker sosserne, at sygeplejerskernes råb om hjælp er hørt mange gange før; at det bare har været spil for galleriet. Men at dømme på sygeplejerskernes reaktion efter pressemødet, synes en grænse at være nået. Det dødtrætte sundhedspersonale har ikke bare tænkt sig at gøre honnør, når alt man får til gengæld er lort og honningkager.
“Sygeplejerskerne har ikke mere tålmodighed,“ siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR). “Vi har en oplevelse af, at vi i snart to år har været spændt for en vogn, hvor det hele tiden har handlet om lige at give en ekstra skalle, men at vi må konstatere, at vi i sommer i vores konflikt, hvor vi forsøgte at appellere til politikerne om noget hjælp til at få en bedre løn, at der var der ikke rigtig nogen respons,“ lyder det fra DSR-formand Grete Christensen. “Det gør mig virkelig så rasende. Det er så virkelighedsfjernt fra, hvordan det står til i sundhedsvæsenet og på hospitalerne at bede om at arbejde ekstra,“ udtaler Luca Pristed, operationssygeplejerske og talsperson for Den Landsdækkende Styregruppe for Arbejdsnedlæggelser.
Som Politiken skriver, har sidstnævnte allerede varslet, at nye arbejdsnedlæggelser fra sygeplejerskerne kan komme på tale, ligesom man også leger med tanken om en kollektiv opsigelse. Med en stigende coronasmitte, en tiltagende influenzasæson og en arbejdsstyrke, som efterhånden har fået nok, trækker det op til den perfekte storm. En ny melodi skal findes, hvis ulven skal holdes fra døren – og man kunne med fordel begynde at tage sygeplejerskernes klagesange seriøst. /David Dragsted