Pendulet står til at svinge tilbage mod højrepopulismen i 2022: Ved årets tre mest markante og interessante valg tegner det atter til at ville være nationalkonservative højrefløjspolitikere, som sætter dagsordenen for de andre partier. Fra den nye tv-célébrité Éric Zemmour i Frankrig over Jimmie Åkessons mulige succes i Sverige til Donald Trumps brutale comeback i USA.
Frankrig, april 2022. Det politiske landskab i Frankrig blev ramt af et historisk jordskælv ved sidste præsidentvalg, hvor alle de gamle partier styrtede i grus, og her til i foråret kan eftervirkningerne endnu engang forårsage vilde forskydninger. Dengang triumferede Emmanuel Macron med et opbyggelig håb om en ny socialliberal revolution, og han erobrede ikke alene præsidentpaladset, men hans parti La République En Marche! vandt også flertallet i Nationalforsamlingen. De konservative og socialdemokraterne blev udryddet. Nu mobiliserer en ny rebel imidlertid masserne. 63-årige Éric Justin Léon Zemmour har taget de hvileløse franskmænd med storm.
Fra sin platform som kendt og kontroversiel kommentator – bl.a. i det konservative dagblad Le Figaro og den skingert højredrejede tv-station CNews – er han braget igennem i store dele af den franske vælgerbefolkning med et entydigt og hårdtslående budskab om at ville stoppe islamiseringen af Frankrig. I en kulørt og eksplosiv blanding af på den ene side tidens mest vulgære konspirationsteorier om f.eks. “den store befolkningsudskiftning“, og på den anden side mere højtravende ideologiske fabelader, som han har udfoldet i bestsellere som Le Suicide français og La France n’a pas dit son dernier mot (Frankrig har ikke givet op), har Zemmour fuldstændigt udmanøvreret højrefløjens tidligere dronning, Marine Le Pen og hendes mere Dansk Folkeparti-agtige Rassemblement National. Når de franske vælgere skal til præsidentvalg ved den første runde 10. april taler sandsynligheden for, at det endelige opgør fjorten dage senere, 24. april, vil stå mellem Emmanuel Macron og Éric Zemmour – mellem to charmører, mellem den nye midte og den nye højre. Venstrefløjen afgør nemlig ikke længere slaget om republikken.
Sverige, september 2022. Perioden med en kvindelig statsminister kan blive kort for Sverige. Ganske snarrådigt valgte Stefan Löfven i efteråret at træde tilbage som socialdemokratisk statsminister og overlade det sidste år af valgperioden til 54-årige Magdalena Andersson. Dermed er det hende, som skal forsøge at gentage det umuliges kunst til september. Ved de to sidste Riksdagsvalg i Sverige har Socialdemokraterna ret beset tabt, og den borgerlige blok har vundet overbevisende. Men alligevel lykkedes det for Stefan Löfven at blive statsminister. Hvordan? Jo, selvom de borgerlige partier har haft solidt flertal, har de ikke kunnet enes indbyrdes om at bygge en blå regering på mandaterne fra det fremadstormende, nationalpopulistiske parti Sverigedemokraterna. Men tiden er ved at skifte, også i Sverige, og her ved det kommende valg, har både Kristdemokraternas leder Ebba Busch og Moderaternas leder Ulf Kristersson åbnet for et parlamentarisk samarbejde med den yderste højrefløj.
Dermed er Sverigedemokraternas leder Jimmie Åkesson for alvor kommet i centrum – og Socialdemokraternes nye statsminister Magdalena Andersson i tilsvarende vanskeligheder. Hvis de andre borgerlige partier først er villige til at regere på Sverigedemokraternas mandater, så tegner sosserne til at være chanceløse. Efterårets valg i Sverige vil derfor kredse omkring 42-årige Jimmie Åkesson og spørgsmålet om, hvorvidt hans indvandringskritiske linje er tilstrækkelig stueren. Den voldsomme bandekriminalitet, der på fatal og brutal vis hærger en række svenske byer, forrykker konstant folkestemningen og skaber større opbakning til en mere hårdhændet kurs i både udlændinge- og retspolitikken. Men Jimmie Åkesson har også et andet trumfkort, som ikke skal undervurderes: Sverigedemokraterna har været holdt uden for og ikke været involveret i de største beslutninger, der er truffet i de seneste mange år, og Jimmie Åkesson står derfor som en ægte outsider, der kan tiltrække alle vrede vælgere ved Riksdagsvalget – tilmed på den symbolske dato, 11. september.
USA, november 2022. Pendulet er begyndt at svinge mod højre igen i Amerika. Den alderstegne præsident Joe Biden kæmper med en historisk lav opbakning, og ude i kulissen rumsterer forgængeren, Donald J. Trump. Ja, eks-præsidenten forsøger ligefrem at vælte scenen for at igen selv at træde ind midt i rampelyset. Trump har langt fra opgivet drømmen om et comeback i Det Hvide Hus, og næste afgørende dyst bliver det såkaldte midtvejsvalg, som afholdes 8. november. Her skal amerikanerne til regionale og lokale valg og sammensætte en væsentlig del af Kongressen, altså både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Selv om midtvejsvalget ikke er noget præsidentvalg, vil den vigtigste styrkeprøve reelt komme til at stå om den folkelige opbakning til Donald Trump, blot pr. stedfortræder. Har han stadig kontrol med kandidaterne hos Republikanerne? Og har de mest Trump-loyale kandidater fat stadig fat i vælgerne? Eller vil de mere moderate og midtersøgende republikanerne klare sig bedre? Udfaldet af midtvejsvalget kommer til at afgøre, om Donald Trump vælger at satse hele butikken og for alvor stille op til genvalg ved præsidentvalget i 2024. Og dermed er der budt op til fest, farver og fanatisme.
Trump-lejren har intet at tabe ved at skrue maksimalt op for chokeffekterne, smædekampagnerne og raserianfaldene. Tværtimod vil Trumps kampagnefolk forsøger at teste, hvor langt valgvirakken kan drives ud i hjørnerne af den cirkusmanege, som eks-præsidenten tydeligvis og højlydt trives med at optræde fra. Hvis man troede, at Trump-spektaklet var forbi, kan man godt begynde at tro om og forberede sig på et 2022, hvor vreden vender tilbage. Donald Trump kommer helt sikkert ikke til at stå tilbage for Éric Zemmour. /Lars Trier Mogensen