Illustration: SANY
Forestil dig et lokale fyldt til randen med tissemænd kunstfærdigt udformet i flamingo, menstruationsbind og angstens sved drivende ned ad væggene som kondensvand. Hvis det lykkes dig, er det givetvis, fordi du har haft den tvivlsomme fornøjelse af at sidde med til en omgang seksualundervisning i den danske folkeskole. Hvilket måske gør det svært for dig så at forestille dig dette: seksualundervisningens samfundsomkalfatrende potentiale. Intet mindre.
Samtaler om samtykke, #MeToo og magtmisbrug fylder som aldrig før, og derfor er det på grænsen til uforståeligt, at det samme ikke gælder seksualundervisningen. UNESCO har nemlig påpeget, at seksualundervisning med fokus på både sociale og seksuelle relationer kan være med til at modvirke overgreb, diskrimination og vold. Argumentet er simpelt: Lærer børn tidligt om krop, køn, grænser og lighed, smitter det af på den måde, de behandler hinanden senere i livet. Alligevel sidder den danske seksualundervisning tilsyneladende fast i at lære børnene, hvordan de putter kondomer på (som om det er dér, hunden ligger begravet).
Da Føljeton var barn, handlede seksualundervisningen mest om at stille den kære hr. lærer i forlegenhed ved at spørge, om man kan dø af at have sex med heste. Det er sådan noget, børn spørger voksne om, når de kan mærke, at de i forvejen er på glatis. Og noget tyder på, at lærerne virkelig er på glatis. En undersøgelse foretaget af Sex og Samfund i 2019 viste, at 84 pct. af de adspurgte folkeskolelærere ikke var blevet uddannet til at undervise i seksualundervisning, hvilket gjorde, at hver fjerde slet ikke eller i mindre grad følte sig klædt på til opgaven. Op imod halvdelen ville foretrække, at en ekstern underviser skulle stå for gildet. Læg dertil, at der ikke er afsat noget fast timetal til at afvikle undervisningen i de danske folkeskoler, og du har opskriften på en hurtig, pligtskyldig og tapsvedende gennemgang af, hvordan et kondom sættes på en banan.
Det sidste tabu
Den ydmygelse kan underviserne lige så godt spare sig selv. Et amerikansk studie fra 2015 viste, at unge mænd, der ikke lærer at sætte spørgsmålstegn ved klassiske machoidealer, er mindre tilbøjelige til at ville bruge kondom, ligesom kvinder, der føler sig mindreværdige i forhold til deres partnere, sjældnere tør bede om det. Hvis undervisningen alligevel ikke sætter fokus på kønsrelationer, kommer kondomet altså ikke op af pungen. Som de seneste års debat om ligestilling og overgreb har vist, er det de færreste ting, man bør lære om krop og seksualitet, der egentlig drejer sig om sex. For det meste handler det om noget andet. At seksualundervisningen ikke er fulgt med tiden, med videnskaben eller med behovet kan skyldes mange ting. En af dem er dog nok dette: En seksualundervisning med fokus på køn, identitet, samtykke og ulighed vil berøre et af det danske samfunds til stadighed største tabuer: Magt.
Som forfatter og debattør Emma Holten har påpeget, er magtforhold noget af det, danskerne har allersværest ved at tale om. I et velfærdssamfund er det svært at acceptere, at der skulle findes reel økonomisk ulighed, og at den tilmed skulle være tiltagende. På samme måde er det ubelejligt at indse, at Danmarks position som ligestillingspioner ikke opretholder sig selv, medmindre der aktivt arbejdes for det. I 2019 fastslog en rapport fra Amnesty International fx, at antallet af seksuelle overgreb i Danmark er højt i en grad, der ikke stemmer overens med det gode ry. De seneste år er op imod 12.000 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og det er ikke medregnet skyggetallet.
Det er nødvendigt at kunne tale om for at forebygge problemer med seksuel vold og (køns)diskrimination, og meget tyder på, at en styrket seksualundervisning er en umådelig billig måde at imødekomme behovet. Alligevel har det ikke i sig selv været nok til at sætte tilstrækkelig politisk handling bag. Derfor vil vi tillade os at forklare i sosse-termer, hvorfor en styrket seksualundervisning bør være en topprioritet de kommende år.
Der er så dejligt på landet…
…Men ingen gider at bo der. Sådan kan det i hvert fald nemt se ud, når man kigger på socialdemokraternes finanslovsudspil for 2022. Her er der afsat flere milliarder til at sikre “balance mellem land og by“, ligesom skiftende regeringers udflytningspolitik (på en meget ubalanceret måde) peger på, at folk skal smutte tilbage til landet. En tandlægeuddannelse i Hjørring, en jurauddannelse i Esbjerg og Dansk Sprognævn i Bogense skal sikre processen, men folk, der har ressourcer til at flytte efter drømmeuddannelsen, har også ressourcer til at flytte væk igen, så snart den er gennemført. Det, der kommer til at gøre landområderne attraktive, er at skabe stærke lokalsamfund, der selv skaber kulturelle tilbud, liv og initiativ.
Det er tilsyneladende lettere sagt end gjort, for flugten fortsætter. Ifølge LGBT+ Danmark er forskellen mellem land og by især markant på diversitetsspørgsmål, og historisk har storbyer fungeret som et tilflugtssted for dem, der ikke passer ind i små samfund. Vil man styrke kulturen og livet uden for byerne, skal man først og fremmest sørge for, at de, der kunne være med til at skabe det, ikke har noget at flygte fra.
I landets større byer kan børn og unge opsøge alternative fællesskaber, hvis ikke de passer ind i de opstillede. Her er væresteder, mangfoldighedsinitiativer, pride-festivaler og barer. Det er der ikke på samme måde i mindre samfund, hvor det derfor er endnu vigtigere, at temaer som grænser, normer, lighed og inklusion kommer på skoleskemaet. Måske vil flere ligefrem blive hængende i deres lokalsamfund, hvis de føler sig inkluderede. At skabe balance mellem land og by handler ikke om at mindske transporttiden til dyrlægeuddannelsen. Det handler om at sørge for, at de to ikke er adskilt af en værdimæssig kløft. Har man som samfund besluttet sig for at promovere inklusion, lighed og samtykkebaserede relationer, skal det afspejle sig i den uddannelse, vi tilbyder vores børn. Overalt i landet. Kald det en slags seksualitetens udflytningspolitik, og lad den begynde i 2022. /Asta Kongsted
Er du en af de gymnasieelever, der strejker i protest over den elendige seksualundervisning? Vi giver et års gratis abonnement til dig lige her.