Nyhedsanalysen
Du kære nyhedsbrev
Du kære nyhedsbrev
Vi har tidligere promoveret ideen om at droppe ud af sociale medier, simpelthen stoppe med at gøgle rundt og likehunte på lumpne techvirksomheders afhængighedsinducerende platforme. Emmy Laura Pérez Fjalland, som skriver Føljetons vidunderlige Jordbo-nyhedsbrev, gjorde det for et par uger siden, og vi skulle hilse og sige, at hun ikke har fortrudt et sekund. Emmy skrev i Jordbo, at hun i stedet var gået i gang med at skrive sig op til nyhedsbreve “hos de landbrug, småproducenter, mikroforlag, spisesteder, tænkere, aktivister og kunsthåndværkere, hvis arbejde jeg plejede at følge og dele på sociale medier“. Det lyder fornuftigt. Amerikaneren Dave Pell, der driver det glimrende newsy nyhedsbrev NextDraft, har skrevet en fin tekst hos The Atlantic om det digitale nyhedsbrevs magiske potentiale. Vi er enige.