Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kommunalvalget … er det ikke bare pragtfuldt?
Dagens ‘Kære læser’ kunne stoppe dér – altså lige efter “pragtfuldt“ og det flotte retoriske spørgsmålstegn. Vi mener det; det ville så afgjort være det mest poetiske. Du er velkommen til at lade være med at læse videre. Hvis du vælger den løsning, så tak for nu. God mandag. Og pas på hinanden derude!
Nå. Du er her stadig. Okay. Du vil gerne have, at vi “sætter nogle flere ord“ på, siger du? Hvis vi skal sætte nogle flere ord på, så er det vel, at kommunalvalget minder en om, hvor dejligt lokalt vores samfund egentlig er. Det er provinsialisme, så det basker, det er provinsialisme på den fede måde. Lokalpolitik er som landspolitik, bare uden en masse professionaliseret drejebogskommunikation som mellemlægspapir mellem politikerne og borgerne. I kommunalpolitik er what you see ret ofte what you get. Fejlbarligheden er mere Andeby-agtig. Det hele er mere menneskeligt på godt og ondt.
Tag Frederiksberg, hvor borgmester Simon Aggesen (K) er alvorligt på hælene. Det burde ellers være nemt at genvinde magten som konservativ i en kommune, der har haft konservative borgmestre i 112 år. Men løbet synes at være kørt for den 34-årige jurist. Søndag var han med i et vælgerarrangement i Lindevangsparken, der involverede en masse Frederiksberg-børn og en skattejagt.
Da Ekstra Bladet dukkede op med et kamera for at stille nogle ubekvemme spørgsmål vedrørende den tvivlsomme bolighandel, som sidste år gjorde borgmesteren til en holden mand (og kastede mangt en negativ avisforside af sig), og som efter alt at dømme kommer til at koste hans parti borgmesterposten, ja, så valgte han at tage flugten. “Under skattejagten er han simpelthen forsvundet,“ forklarer avisens seniorreporter Per Matthiesen i videoindslaget. “Han er stukket af gennem en udgang eller kravlet over hegnet. Det ved vi faktisk ikke. Der kom en og hentede hans bil og kørte væk.“
Man ser det for sig. Det er alligevel en ynkelig sidste borgmesterhandling og afslutning på mere end 100 års konservativ magtvælde. Marius Godskesen og John Winther må rotere i deres grave. Men det er vel menneskeligt.
Et borgmesterpjok
Så skruer vi tiden tilbage til lørdag. Stedet er pladsen foran Brugsen i Skælskør. På en videooptagelse på TV2 Østs hjemmeside ses tre lokale byrådskandidater fra hver sit parti stå og synge med på en smædesang mod Slagelses socialdemokratiske borgmester, John Dyrby Paulsen. Melodien er Yellow Submarine. “…. Et borgmesterpjok / som er gemen / men til sidst han viljen fik / for han tålte ikke Steens kritik.“
De kalder Slagelses byråd for Danmarks giftigste, og der må være noget om snakken, for en af de tre politikere er borgmesterens partikollega Anne Bjergvang (S), hvis mærkesager er både “tryg og god“ skolegang og “bedre“ økonomisk styring. TV2 Øst hæfter sig ved, at Venstres spidskandidat, Knud Vincents, “som ellers markerer sig på ordentlighed, anstændighed og samarbejde“, også synger med. Det er menneskelig menneskelighed for fulde gardiner.
Truslen om Søvndal
Lokalpolitik gør noget ved folk. De siger, at kommunalvalget i Kolding bliver en gyser. Her går to tidligere landspolitikere efter borgmesterposten – SF’s Villy Søvndal og Venstres Eva Kjer Hansen. Det ligner et lillebitte, mikroskopisk præsidentvalg. En af dem må da vinde. Men TV Syd har mandag morgen lagt en artikel ud, om at der faktisk er tredje borgmesterkandidat, socialdemokraten Birgitte Munk Grunnet, som siger, at alt jo kan ske, da hverken Søvndal eller Kjer Hansen kan regne med at få absolut flertal. Da Munk Grunnet i sin tid blev spidskandidat, vidste hun ikke, at de andre to skulle blive hendes rivaler, så da hun opdagede det, blev hun med egne ord “skræmt fra vid og sans“.
Sagen er, at Eva Kjer Hansen først flyttede til Kolding (fra Aabenraa) sidste år for at kunne stille op: Men som TV Syd bemærker, er det “et faktum som både vælgere og modkandidater har bidt mærke i“. Det, der siges mellem linjerne, er vel, at vælgerne kan lugte en magtgerrig tilflytter, når de ser en, og vil straffe hende i stemmeboksen. Men Eva Kjer Hansen flyttede egentlig ikke til Kolding for at blive borgmester, forstår man, hvis man graver lidt på nettet. I en artikel hos Altinget fra sidste år kan man læse, at det, der fik Kjer Hansen til at flytte, var “truslen om Villy Søvndal som borgmester“. Tja, vi ved jo, at frygt er en god drivkraft. Det er ultra menneskeligt. Eva Kjer Hansen må have været skræmt fra vid og sans. /Oliver Stilling