Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For et par dage siden kom det frem, at Kina tilsyneladende råder over en slags rumskib, der er så avanceret, at det er i stand til at affyre et missil med en atomsprængladning, mens det bevæger sig med hypersonisk fart, dvs. fem gange lydens hastighed. Allerede i oktober kunne man læse nyheden om, at Kina i en test i sommer havde affyret et hypersonisk missil, som ifølge nyhedsbureauerne fløj kloden rundt “i lav højde“, før det “missede“ sit mål med cirka 30 kilometer.
Der var noget med det der lav højde, og at der var tale om en forbier, som fik hele øvelsen til at lugte lidt af fiasko. Men ingenlunde, ingenlunde. At det nu viser sig, at Kina kan affyre et missil fra et fartøj, der flyver fem gange hurtigere end lyden, har taget det amerikanske forsvarsministeriums forskere med bukserne nede, skriver Financial Times. Intet andet land har formået at gøre det. Det er, som om Kinas raketvidenskab er på et helt andet udviklingsstadie. Og det er jo godt for den kinesiske regering – eller hvad?
Men hvad pokker skal man bruge et våbenkapløb til i 2021? Ja, ja, vi kender godt den militærstrategiske doktrin MAD – Mutual Assured Destruction (Gensidigt Sikret Ødelæggelse) – den der med, at ‘vi ved, at I har våben, som er så kraftfulde, at hvis vi forsøger at udslette jer, så udsletter I også os‘. Men hvis vi lige træder et skridt tilbage, hvad skal vi så egentlig bruge det til? Det ender jo galt. Altså, det er mageløst, som mennesket har det med at fucke ting op hernede på Jorden. Som art er homo sapiens ikke særlig fremmelig, det må stå mere og mere klart.
Og det er på alle niveauer. Ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport for 23.-24. november, der blev udsendt onsdag kl. 8.54, har en 31-årig kvindelig Aldi-medarbejder anmeldt et bid i armen. En kunde efterspurgte en bestemt likør, men likøren var udsolgt. Da Aldi-damen anbefalede en alternativ likør, råbte kunden ad hende og bed hende. Signalementet af den bidende kunde er: kvinde, “dansk af udseende“, 50-60 år og “fedladen med briller og kort gråt hår“. Hvis ikke det var for den lave alder og den lettere udflydende fysiske habitus, lyder det grangiveligt som en af Politikens kernelæsere.
Og nu vi er ved dumheder begået på dansk territorium, så er dagen i dag den 30. dag i rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der som bekendt er tiltalt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven i 2016. TV 2’s live-bloggende retsreporter beskrev kl. 9.01, hvordan Støjberg kom “smilende“ ind i lokalet iført “en bordeauxfarvet blazer over en sort top“, men dog “en lille smule mere alvorstynget end sædvanligt“. Joh, man mærker, hvor det bærer henad. Anklagerne satser på domfældelse og fængselsstraf, idet de mener, at hun “er skyldig i tiltalen og har handlet forsætligt, subsidiært groft uagtsomt“. Ren og skær pligtforsømmelse.
Midt i det morads er der angiveligt medlemmer af det ikke bare hensygnende, men decideret imploderende Dansk Folkeparti, som i ramme alvor har rettet henvendelse til Støjberg for at få hende til at stille op som formand for partiet. Det sagde hun i hvert fald selv til pressen, da hun ankom til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus i København. Man kunne måske savne lidt mindre virkelighedsfornægtelse.
Ud af kurs
Det er besynderligt, at mennesket skaber problemer af den beskaffenhed, når menneskeheden samtidig er i stand til at sende et (ubemandet) fartøj ud i rummet med henblik på at ramme en asteroide derude, som er blot 160 meter i diameter. Det er vores alle sammens planetforsvar; det er det amerikanske rumagentur NASA, som sender rumfartøjet af sted (det skete i nat), men vi er på en måde sammen om det. Rumfartøjet skal give asteroiden, som har fået navnet Dimorphos, et hårdt tryk på maven næste efterår, så den kommer ud af sin hidtidige kurs.
Det er bare en øvelse. Double Asteroid Redirection Test (DART) koster 2,1 mia. kr., og man må sige, at pengene er givet godt ud. Der suser maser af irriterende objekter rundt derude, og pludselig har et af dem kurs mod vores jordklode.
I en fin og illustrativ webdok om øvelsen, som Washington Post har lavet, stilles spørgsmålet: Hvorfor ikke bare sprænge Dimorphos i stumper og stykker ligesom i den rædselsfulde film Armageddon med Ben Affleck? Fordi det kunne blive en rodet og uforudsigelig affære, udtaler planetforskeren Nancy Chabot, som er med til at udføre NASA’s øvelse. Et lille skub er federe. “Du har ikke lyst til nødvendigvis at gøre det mere kompliceret, end det behøver være, vel?,“ siger hun.
Gid det motto gjaldt hernede på Jorden. /Oliver Stilling