Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Hvis ikke du har læst bogen, så er du sikkert fra tv-serien The Handmaid’s Tale bekendt med de ækle føderitualer, der finder sted i den dystopiske, misogyne stat Gilead. Her holdes “syndige“ men fødedygtige kvinder som rugehøns og husslaver i “anstændige“ men golde hjem. Når kvinderne nedkommer, sker det under kummerlige vilkår, mens de anstændige damer fejrer fødselsmiraklet inde ved siden af og dyrker afkommet, som var det bogstaveligt talt Guds gave.
Vi undskylder – dog ikke sådan vildt helhjertet – på forhånd den grove sammenligning, men diskrepansen mellem den værdi, Gilead på den ene side tillægger barnet og på den anden side moderen virker i stigende grad velkendt. I Danmark holdes der nøje øje med fertiliteten blandt hovedsagligt kvinder, og den forsøges optimeret med reklamer og opfordringer til at “tælle æg“ og “komme i gang“ tidligt. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, hvor vigtigt det er for samfundsøkonomien, at der bliver ved med at komme en lind strøm af børn til verden. Alligevel undslipper den ene skrækhistorie efter den anden de danske fødegange.
Senest har 105 jordemødre fra Hvidovre Hospital i et åbent brev til deres direktion og Region Hovedstaden rettet skarp kritik mod forholdene på landets største fødeafdeling, skriver Femina. Det er bekymrende læsning. Jordemødrene beskriver, hvordan fødende kvinder får lov at ligge i timevis uden at blive tilset af en jordemoder, at kvinder, der er blevet sat i gang, må standses igen, fordi der ikke er nogen til at forløse dem og at jordemødrene generelt går med en viden om, “at der er risiko for, at der med den nuværende drift kan ske skader på mor og barn, eller at vi kan miste et barn pga. travlhed“.
Når nu det er så vigtigt for statskassen, at der fortsat kommer børn til verden, samtidig med at fødselsraterne for fjerde år i træk er faldende, kunne det virke som en oplagt løsning at holde op med at behandle de fødende kvinder som rugehøns, der skal tælle æg og føde under stressende og – ifølge Hvidovre Hospitals jordemødre – altså decideret farlige forhold. Hvis man som samfund vil have sunde fødselsrater at sole sig i, så skulle man måske behandle de mennesker, der skal sikre dem, i overensstemmelse med det ansvar, man pålægger dem – det gælder både de fødende og jordemødrene.
Ikke flere listepikke
Et lemfældigt forhold til spørgsmålet om samtykke har længe været en anden lidt kedelig fællesnævner mellem plastikstaten Gilead og den danske. Det blev der imidlertid sat en stopper for, da Danmark sidste år fik sin samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Men som vi tidligere har beskrevet, har der med §221, der har fået det mundrette øgenavn “listepikparagraffen“, været et mildest talt uheldigt hul i loven. I går meddelte regeringen så, at man støtter det forslag, Enhedslisten tidligere har fremlagt i Føljeton, om at udvide voldtægtsbestemmelsen, så den også omfatter tilsnigelse til samleje.
Til Føljeton udtrykker retsordfører Rosa Lund (EL) stor tilfredshed med, at der endelig er opbakning til en lovændring: “Det er vi selvfølgelig rigtig rigtig glade for. Vi har jo rejst det her spørgsmål nærmest siden, vi lavede samtykkeloven, fordi vi ser det som en naturlig forlængelse af den, og derfor er jeg glad for, at regeringen er enig.“ Lund fortæller, at man allerede på mandag mødes for at drøfte udformningen af den konkrete paragraf, og at man i Enhedslisten som udgangspunkt går efter at få lagt §221 ind under voldtægtsbestemmelsen, frem for helt at lade den udgå. På den måde undgår man at skabe et nyt hul i lovgivningen, hvor tilsnigelser simpelthen bare ikke kan dømmes.
Det kan ikke undervurderes, hvor vigtigt det er for forebyggelsen af voldtægt, at §221 nu kigges efter i sømmene. Når 67 pct. af alle voldtægter og voldtægtsforsøg finder sted i hjemmet, har man med et mildere blik på “listepikken“ haft en kattelem i lovgivningen i forhold til en af de allermest hyppige former for overgreb. Når den én gang for alle lukkes, betyder det, at hjemmet endelig bliver et juridisk sikkert sted frem for at befinde sig i en gråzone. Det manglede sgu da også bare. /Asta Kongsted