Nyhedsanalysen
USA varsler diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing
USA varsler diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing. Talskvinden for Det Hvide Hus, Jen Psaki, kunne mandag oplyse, at man ikke vil sende diplomater til legene i 2022 på grund af “fortsatte folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang“. Selvom de amerikanske atleter stadig vil deltage, vækker beslutningen ikke glæde i Kina, der truer med at skade landenes bilaterale forhold. Ifølge en talsperson fra det kinesiske udenrigsministerium har diplomaterne heller aldrig været inviteret: “Den form for ønsketænkning og forstillelse har ikke andet formål end politisk manipulation.“