Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mens Covid-19 blev kongelig hofleverandør, mens et flertal fandt Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget, og mens debatten om den sexistiske kultur på TV 2 fortsatte, faldt en noget aparte aftale om Kriminalforsorgen onsdag på plads mellem regeringen, DF, SF samt Konservative: Danmark skal leje 300 fængselspladser i Kosovo.
Udfordringen er kort fortalt, at de danske fængsler i 2025 står til at mangle op mod 1.000 pladser. Mens aftalen også lægger op til, at der skal bygges 300 ekstra fængselspladser i Danmark – og at såkaldte udslusningsfængsler samt fodlænker skal lette noget af presset – har aftaleparterne simpelthen ikke set andre muligheder end at sende overskydende fanger til Balkan. Af alle tænkelige løsninger har parterne fundet lige nøjagtigt dén model mest fordelagtig. Og her gik vi naivt og troede, at regeringen havde toppet med idéen om at oprette et udrejsecenter i Rwanda.
Nej, ingen mulighed kan åbenbart passeres, når regeringen ønsker at fremstå som de mest dydige, grønspætteagtige strammere. Som Enhedslistens retsordfører Rosa Lund påpeger, har regeringen jo “valgt at gøre Kriminalforsorgen til et spørgsmål om udlændingepolitik“. Beslutningen om at leje fængselspladser i Kosovo er ikke andet end ubehjælpeligt spil på hundefløjten. For ja, du gættede rigtigt: De indsatte, der skal sendes til udlandet, er selvfølgelig “udvisningsdømte kriminelle“. Og dem må vi vel gerne gøre livet surt for med kafkaske lappeløsninger, ikke?
Justitsminister Nick Hækkerup (S) kan i hvert fald ikke se nogle problemer ved den opfindsomme ordning. Selvom aftalen med Kosovo ikke er helt på plads endnu, kan Hækkerup godt love (betalingsmur), at det i Kosovo bliver “de danske straffuldbyrdelsesregler, der skal gælde“, ligesom der skal være “dansk ledelse af fængslet, og der vil være mulighed for besøg fra Ombudsmanden og internationale organisationer, der kan tjekke, at forholdene er, som de skal være“. Ja, justitsministeren mener (betalingsmur) endog, at “[m]an skal forestille sig, at det er ligesom et dansk fængsel. Det ligger bare i et andet land.“
Umiddelbart skulle Nick Hækkerup nok lige have klappet dén forklaring af med aftalepartneren Dansk Folkeparti. Ifølge partiets retsordfører Peter Skaarup glæder (betalingsmur) man sig nemlig over, at udviste udlændinge nu ikke længere får et “ferieophold“ i danske fængsler. Eller som Skaarup også formulerer det: “Der kommer altså nye boller på suppen, når man skal afsone i Kosovo, der har lidt andre standarder, end vi har i Danmark.“
Dumt ser det også ud, Udenrigsministeriet her dagen efter den nye aftale kan fortælle, at man vil øge sit engagement i Kosovo ved bl.a. at give 45 mio. kr. i bistand til den grønne omstilling – og at man med mere politisk dialog vil fremme “menneskerettigheder og retsstatsudvikling“ i landet. Hvis det stadig er nødvendigt at diskutere menneskerettigheder og retsstatsprincipper i Kosovo, er det måske lidt svært at kopiere den danske fængselsmodel her 1:1?
Ja, eller, måske er Kosovo lige på det punkt faktisk okay tæt på Danmark. Som Weekendavisen eksempelvis beskrev (betalingsmur) tilbage i oktober, er brugen af langvarig isolation i de danske fængsler eksploderet de seneste år, hvilket skaber psykiske problemer for de indsatte, ligesom det forværrer forholdet til fængselsvagterne. I op til 28 dage kan en indsat blive smidt i strafcelle 23 timer i døgnet, og den benhårde brug af isolation har bl.a. ført til kritiske bemærkninger fra Europarådets Torturkomité, ligesom en FN-eksamination i maj resulterede i løftede pegefingre.
Også Institut for Menneskerettigheder udgav i november en rapport, hvori der advares mod “massive“ udfordringer i Kriminalforsorgen. Ansatte flygter fra fængslerne, hvilket øger risikoen for brud på menneskeretten. Rapporten peger også på samme problem som Weekendavisen: At brugen af strafcelle er eksploderet. Her er virkelig tale om en ond spiral, for de hårde straffe har ikke megen anden effekt, end at man fremstår hård og “retfærdig“ udadtil. Indadtil eroderes tilliden mellem ansatte og indsatte, hvilket skaber et horribelt arbejdsmiljø – og stadig flere opsigelser.
Så meget desto mere uforståeligt er det, at regeringens bedste bud på en bedre Kriminalforsorg, er at udlicitere problemerne til Kosovo. Hvad med at droppe den urimelige brug af isolation herhjemme? I aftalen lægges der ganske vist også op til, at de ansatte i fængslerne får bedre vilkår i kraft af tilbud om psykologsamtaler. Men vilkårene skal altså også forbedres gennem dobbelt straf til indsatte, der “overfalder fængselsbetjente“. Hårdt skal mødes med hårdt, så aftalepartnerne rigtigt fremstår handledygtige. Desværre fører mavefornemmelser bare ikke til bedre fængsler. Kosovo er ikke løsningen. Det er strafordninger på kant med menneskerettighederne heller ikke. /David Dragsted