Socialdemokraterne fortsatte søndag deres 2-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her ses Morten Bødskov tale til forsamlingen
Idyllen blev brudt for lang tid siden. Skandinavien er desværre ikke så uskyldsrent og politisk harmonisk, som vi helst vil forestille os. I går aftes blev tidligere justitsminister Morten Bødskov slået ned ved et EM-arrangement på Islands Brygge i København. Ikke tilfældigt, men fordi han er socialdemokrat og tidligere ansvarlig for politi og retsvæsen i Danmark.
Ifølge politiet var overfaldet politisk motiveret, og den meningsløse hændelse skriver sig dermed ind i rækken af heldigvis ganske få, men ikke desto mindre beskæmmende episoder, hvor danske folkevalgte er blevet angrebet for at træde frem, bekende kulør og repræsentere alle os andre.
I forreste række, i attentaternes skudlinje, står socialdemokrater. Igen og igen. I Norge blev unge socialdemokrater i AUF, Arbeidernes Ungdomsfylking, i 2011 likvideret og nedslagtet af højrefløjsterroristen Anders Behring Breivik på øen Utøya. I alt blev 77 dræbt, hovedsageligt unge socialdemokrater. Sverige er et næsten lige så dystert billede på, hvor galt det kan gå. Da den socialdemokratiske statsminister Olof Palme blev dræbt på åben gade i Stockholm i 1986, var det foruroligende nok kun startskuddet på en forråelse af det hidtidige politiske glansbillede. I 2003 blev den socialdemokratiske kronprinsesse Anna Lindh stukket ned og dræbt i et stormagasin.
Den mest ekstreme, politiske vold i Norden har således været rettet mod socialdemokrater – og netop derfor er der grund til at være ekstra på vagt over for overfaldet på Morten Bødskov. Den pragmatiske og bredtfavnende attitude hos nordiske sosser fremkalder åbenbart det værste i nogle få galninge. Her i Danmark var ét af de mere skræmmende attentatforsøg i nyere tid dog, da daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) fik antændt sin bil i carporten i Greve, hvor ilden spredte sig til villaens tagkonstruktion. Dét kunne være gået grueligt galt. En anonym aktionsgruppe med navnet ‘Grænseløse Beate’ påtog sig skylden. Sagen er aldrig blevet opklaret.
Angrebene har øget afstanden mellem politikere og vælgere. I Sverige har frygten for nye attentater betydet, at politikerne nu pakkes tæt og massivt ind af sikkerhedsvagter. På den svenske pendant til Folkemødet, Almedalsveckan i Visby på Gotland, har svært bevæbnet politi og efterretningsagenter i årevis været demonstrativt tydelige i gadebilledet – under den demokratiske fest, som blev startet af netop Olof Palme på sin fredsommelige ferieø som et afslappet forsøg på at bringe politik endnu tættere på borgerne.
På det danske folkemøde, der begynder i morgen i Allinge på Bornholm, er sikkerhedsopbuddet også blevet skruet voldsomt op i de seneste to år. I første omgang på grund af frygten for en ’copy cat’-aktion inspireret af Anders Behring Breivik-bestialitet. Dernæst på grund af øget frygt for terroranslag mod den hollandske politiker Geert Wilders, som sidste år besøgte Folkemødet. Alarmberedskabet på Bornholm er bestemt ikke mindre i år. Desværre ikke helt uden grund.
Præventive foranstaltninger og årvågenhed, der kan forhindre ethvert anløb til angreb på både folkevalgte og engagerede borgere skal forsøges. Men det er og bliver et uskyldstab, som gradvist svækker og udhuler folkestyret, når politikerne værnes fra borgerne. Forhåbentlig vil Folkemødet i de kommende fire dage bevise, at det talte ord fortsat er stærkere end frygten.
Truslerne kommer ikke kun fra og mod yderfløjene, men i de allerværste tilfælde mod fremtrædende socialdemokrater. Sørgeligt, men sandt.