Foto: Scanpix
Den seneste tid har man nærmest ikke kunnet åbne en avis uden at støde på en eller anden domsafsigelse: Lyngby Byret, der idømmer Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel for svindel (den er dog ophævet og skal gå om); Rigsretten, der sender Inger Støjberg 60 dage i spjældet for forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 1; Retten i Odense, der idømmer Dan-Bunkering og dets moderselskab Bunker Holding en bøde på 34 mio. kr. og Bunker Holdings administrerende direktør fire måneders betinget fængsel for at have leveret jetbrændstof til Rusland trods forbud fra EU. Sagens dømte meddeler her onsdag morgen, at de har valgt at modtage dommen, selv om de “gennem hele forløbet [havde] forventet at blive frifundet“.
Man må glæde sig over, at Danmark har et tilsyneladende velfungerende retssystem. Andre lande griber tingene anderledes an. Tirsdag kom det frem, at Belgiens Raad van State (Statsråd) har annulleret den belgiske regerings coronasmittepåbud om at lukke landets kulturliv ned (biografer, teatre, museer, etc.) – og beordret det hele genåbnet. Statsrådet er ikke en højesteret i traditionel forstand, men Belgiens højeste administrative domstol, og suspensionen af regeringens påbud kommer, efter at flere kulturinstitutioner indbragte beslutningen for Statsrådet. Et retsligt organ, der opererer så hurtigt, kunne man af og til godt ønske sig herhjemme, hvor kulturlivet efterhånden må føle sig forfulgt af regeringen.
Fremmed agent
Til gengæld bør vi glæde os over, at vi ikke har en domstol som den russiske. Tirsdag beordrede Ruslands højesteret landets ældste menneskerettighedsorganisation lukket. Ifølge statsanklagere har International Memorial, som organisationen hedder, systematisk nægtet at stå ved, at den er en “fremmed agent“, altså en operatør for fremmede magter i Rusland.
Som Moscow Times er inde på, er lukningen af gruppen et foreløbigt klimaks på et år, hvor myndighederne har slået hårdt ned på alle afskygninger af Putin-kritikere – fra oppositionslederen Alexej Navalnyj, der sidder fængslet, til nyhedsmedier og menneskeretsforkæmpere. “At lukke Memorial er værre end en forbrydelse,“ siger en af Memorials grundlæggere, Vjatjeslav Igrunov, til avisen. “Det er en frygtelig fejltagelse, som vil give bagslag og ramme myndighederne.“
Det var dog ventet, at det ville ske. 138.000 mennesker har underskrevet en erklæring til støtte for Memorial, og i november kom Sovjetunionens sidste præsident Mikhail Gorbatjov og Dmitry Muratov, der er redaktør for avisen Novaya Gazeta (og årets modtager af Nobels fredspris), med en fælles advarsel mod at lukke organisationen, idet sagen havde “skabt en frygt og bekymring i landet, som vi deler“.
En ny forfatning
I Chile er de så i gang med noget helt andet. Det påfaldende aflange lands lovgivere har udvalgt en gruppe på 155 personer til at skrive en ny forfatning, som skal tilgodese den sociale sammenhængskraft og den økologiske og klimamæssige situation, som Chile står i.
Det er måske lidt nemmere at ændre den chilenske forfatning end fx den danske grundlov, men det giver god mening; den nuværende forfatning blev skrevet i 1980 af – som The New York Times formulerer det – “folk, der var håndplukket“ af Augusto Pinochet, lederen af det brutale militærdiktatur, der kom til magten i 1973.
Ikke mindst takket være kobber og kul er Chile et af Latinamerikas rigeste lande. Men i den chilenske undergrund er der også masser af litium, som er en afgørende komponent i batterier. Så jo flere elbiler, der kører rundt i verden, desto mere litium er der brug for. Men skal chilenerne bare give los og drive rovdrift på deres naturressourcer, eller skulle man overveje at tænke lidt mere langsigtet?
D. 19. december valgte chilenerne en ny super venstreorienteret præsident, den 35-årige tidligere aktivist Gabriel Boric. Det har nu ikke noget med ham at gøre, at forfatningen skal skrives om. Boric er snarere et produkt af de strømninger, som forsøget på at skrive en ny forfatning er en del af. I 2o19 begyndte folk at gå på gaden i store demonstrationer over ulighed og klimarelaterede problemer, og i forlængelse af det nedsatte man et bredt panel til at kigge på forfatningen. Klimaet ind i grundloven. Det lyder ikke så dumt. /Oliver Stilling