Kære læser

Kirurgernes uskønne operation

0:00 / 0:00

Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

Noget kunne tyde på, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilket køn, der svinger kniven ved operationsbordet. En ny undersøgelse udgivet i det medicinske tidsskrift JAMA Surgery viser i hvert fald, at kvindelige patienter er i 32 pct. større risiko for at dø, hvis de får en mandlig kirurg. Ved at analysere data fra mere end 1,3 mio. canadiske patienter, som er blevet opereret mellem 2007 og 2019, har forskere fra universitetet i Toronto opdaget, at det generelt er bedre at være mand, hvis man skal have foretaget et indgreb – om det så er et hofteskift eller en bypassoperation.

På tværs af operationerne tegner der sig et chokerende billede: Hvis du er mandlig patient, er det egentlig ligegyldigt, om din kirurg er mand eller kvinde. Men hvis du som kvinde skal under kniven, skal du faktisk krydse fingre for, at kirurgen har samme køn som dig. Ellers er risikoen for et dårligt resultat 15 pct. højere (hvis det med den 32 pct. større dødelighed ikke lød skræmmende nok). Til The Guardian forklarer epidemiolog og professor Angela Jerath, der er medforfatter på undersøgelsen, at en forklaring på diskrepansen kan være, at kirurger “handler på ubevidste, dybt indgroede bias, stereotyper og attituder“. På samme måde kan kommunikationen mellem læge og patient også være en faktor. Måske tager mandlige kirurger bare lidt lettere på opgaven, når de skal briefe kvinder? Uanset forklaringen ser det ikke kønt ud.

Det samme kan siges om beslutningen hos Åvangsskolen i Rønne om at opdele 8. årgang i rene drenge- og pigehold frem mod vinterferien. Hvordan skal vi egentlig komme de underliggende kønsbias til livs, når skoleelever så eksplicit indprentes en forældet stammetænkning? Ifølge skoleleder Thomas Mogensen er det godt nok “helt tilfældigt, at vi deler op i drenge og piger“, da der er tale om en “opdeling i relationer“. Til gengæld skriver skolen til forældrene, at man har oplevet, at drengene og pigerne forstyrrede hinanden – så helt ukønnet kan overvejelsen nok ikke have været.

Ifølge TV 2 Bornholm er eleverne ikke ligefrem udelt begejstrede for tiltaget. Som om corona ikke var nok, skal man nu også bakse med en ny, uvant klasseinddeling. Eller som eleven Rebecca udtrykker det: “Man regner med, at man kommer tilbage til en normal klasse med dem, man går med. Så kommer man derhen, og så skal man være sammen med piger hele dagen.“ Vi er heldigvis langt fra det canadiske sundhedsvæsen, men ligestillingen får næppe bedre kår, hvis skoleelever på den måde fortælles, at de ikke kan lære noget af hinanden – eller at dem med andre køn ligefrem er fremmede skabninger (gad vide hvad Åvangsskolen havde gjort, hvis der var en ikke-binær person på årgangen). Med et så himmelråbende indgreb, er operationen næsten dømt til at slå fejl. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12