Foto: Abduaziz Madjarov /AFP/Scanpix
Så har man da lært noget nyt. I den vestlige del af Kasakhstan kører 70-90 pct. af alle motordrevne køretøjer på LGP (flydende gas) – for eksempel propan. Det lyder som noget gevaldigt klimasvineri. På nettet kan man imidlertid læse, at flydende gas udleder en smule mindre CO2 end kul og olie (men dog mere end naturgas). Så der er på en måde ikke noget at sige til, at indbyggerne i verdens niende største land (målt på areal) er rasende på deres regering. Lørdag blev prisloftet på flydende gas fjernet, hvorved priserne hurtigt fordobledes.
Det fik kasakhanerne på gaden 2. januar, først færre end hundrede mennesker i den lille vestlige by Zhanaozen, så i den vestlige del af Kasakhstan og endelig i hele landet. Demonstrationerne tiltog i intensitet, og som vi nævnte onsdag, endte det med, at landets præsident, Kassym-Jomart Tokajev, fyrede regeringen, mens prisloftet på LGP blev genetableret. Men folkets vrede har naturligvis en dybereliggende årsag: elendige leveforhold mange steder i den ellers olierige centralasiatiske republik. I 2018 levede 4,3 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, hvilket egentlig ikke er alverden, og slet ikke i betragtning af, at antallet i 2005 var mere end 10 gange så højt (48,9 pct). I 2015 var Kasakhstan imidlertid på top 10-listen over verdens hurtigst voksende økonomier, men faldende internationale oliepriser satte en kæp i hjulet på den udvikling, og i det hele taget er olie nok ikke fremtidens råvare.
På det tidspunkt – i 2015 – begyndte kasakhanerne tålmodighed med landets første præsident efter Sovjetunionens opløsning, Nursultan Nasarbajev, at være opbrugt. Tilbage i december 1991 havde han som Sovjets leder i Kasakhstan med en vis dygtighed været med til at erklære landet uafhængigt. Selv overtog han præsidentposten, og han havde vel stadig siddet på den i dag, hvis ikke folk var gået på gaden i den periode. I 2019 var han ikke på stemmesedlen til Kasakhstans første ‘frie’ præsidentvalg. Det var til gengæld den nuværende præsident Tokajev, hvis første beslutning var at omdøbe hovedstaden Astana til Nur-Sultan efter sin forgænger. Det virkede ikke særligt selvstændigt. Parlamentet gjorde straks beslutningen til lov.
Russerne er ankommet
Og det er da også det, der er gået igen i de seneste dages demonstrationer. Ingen er i tvivl om, at det stadig er Nursultan Nasarbajev, som trækker i trådene. Folk råber: “Gamle mand, gå væk!“
I løbet af onsdag udartede de folkelige protester sig i Kasakhstans største by, Almaty. Demonstranter trængte angiveligt ind i politistationer og regeringsbygninger, og der var forlydender om, at de havde indtaget lufthavnen. På Twitter var der lagt videoer ud fra byer som Aktjubinsk og Taldykorgan, hvor man så brændende biler og optøjer som i Almaty. I Taldykorgan forsøgte demonstranter at vælte en statue af Nasarbajev.
Situationen fik præsident Tokajev til at appellere om hjælp hos militæralliancen Den Kollektive Sikkerhedspagt (CTSO), hvis medlemslande, foruden Kasakhstan og Rusland, tæller Armenien, Belarus, Kirgisistan og Tajikistan. Normalt bruger man ikke CTSO i forbindelse med interne gadeoptøjer, men den kasakhske regering har beskyldt udenlandsk trænede “terrorbander“ for at stå bag urolighederne. Torsdag morgen kunne flere medier så rapportere, at russiske faldskærmssoldater havde indtaget byerne som en del af en “fredsbevarende“ mission, mens det statslige tv-selskab Qazaqstan meldte, at nationalbanken havde nedlukket alle banker og pengeinstitutter. Politiet i Almaty har opfordret folk til at blive hjemme, mens myndighederne med russisk støtte udøver “terrorbekæmpelse“ i gaderne. Dusinvis meldes dræbt, og flere end tusind er blevet såret.
Hvordan, det hele ender, er svært at vide. Men som Radio Free Europes korrespondent i Centralasien Bruce Pannier skriver i en kommentar: “Mange mennesker har stadig svært ved at få enderne til at mødes i et land, der har enorme energireserver, og mens de arbejder hårdt, har der været flere og flere rapporter om Naserbajevs families og venners overdådige rigdom og det luksuriøse liv, de lever.“ Set fra folkets side ender det sjældent godt, når Ruslands præsident Vladimir Putin melder sig på banen. /Oliver Stilling