Spilmester Microsoft

I årtier har konsolgaming været en brutal slagmark. Ikke på skærmen (eller, jo, nogle gange), men snarere spilvirksomheder og gamere imellem. Nintendo, Microsoft og Sony – og før dem virksomheder som Atari og Sega – har dystet indædt om at sælge flest spilkonsoller, mens fans har forsvaret lige netop deres konsolvalg som det eneste rigtige. Det mest potente våben har oftest været gode, eksklusive spiltitler. Hvis alle snakkede om det nye God of War, og man kun kunne spille det på Sonys PlayStation, ja, så købte man nok en PlayStation. Var det Halo folk ville have, så måtte de jo punge ud for Microsofts Xbox. Og lokkede Super Mario og The Legend of Zelda, var Nintendos konsol en nødvendighed.

Sådan er det stadig, i hvert fald langt hen ad vejen. De tre store spillere, Nintendo, Microsoft og Sony, ligger endnu i åben stillingskrig, bevæbnet med glinsende titler. Da Microsoft i 2020 annoncerede opkøbet af ZeniMax Media – moderselskabet til spilstudiet Bethesda – for hele 7,5 mia. dollar, skabte det af samme grund ramaskrig blandt gamere. Betød det, at Xbox ville få eneret over populære spilserier som Fallout og The Elder Scrolls? Var Microsoft pludselig ved at “vinde“ konsolkrigen? Selv købet af ZeniMax blegner dog ved nyheden om, at Microsoft vil erhverve Activision Blizzard for svimlende 68,7 mia. dollar – en af de absolut største handler i underholdningsindustrien nogensinde. I et klassisk konsolkrigslys burde konklusionen være ligetil: Med titler som Call of Duty og Diablo under bæltet, kan ingen længere bide skeer med Microsoft.

Paradoksalt nok peger kæmpekøbet imidlertid også i en anden retning: At målet for Microsoft ikke længere er at sælge konsoller (selvom det også er skønt), men snarere at sælge abonnementer. Med det såkaldte Game Pass, der pt. har 25 mio. abonnenter, har virksomheden allerede skabt en gaming-pendant til Netflix, hvor et enormt spilbibliotek åbner sig for et fast månedligt beløb. Med sin såkaldte Xbox Cloud Gaming-tjeneste er Microsoft allerede ved at forberede sig på en fremtid, hvor folk ikke længere køber dyre konsoller, men snarere streamer spil på den enhed, de nu engang har – det være sig en smartphone, tablet eller computer. De gamle gaming-logikker står pludselig for skud: Ved købet af Activision taler Microsoft ikke længere om salg af Xbox-enheder, men diskuterer snarere metaverser (suk) og en “fremtid, hvor folk kan spille alle de spil de vil, praktisk talt hvor som helst“.

Monopol eller metavers?

Dermed ikke sagt, at frygten for et nyt Microsoft-monopol ikke er velbegrundet. Købet af Activision Blizzard, der ventes gennemført i løbet af 2023, svarer på mange måder til Disneys omdiskuterede køb af Fox tilbage i 2019. Ikke nok med, at beløbet er nogelunde det samme – Disney måtte dengang slippe godt 70 mia. dollar – så placerer det nok engang et hav af underholdningsprodukter i én enkelt aktørs hænder. Phil Spencer, adm. direktør for Microsoft Gaming, kan sige nok så mange gange, at han er imod konsolkrigens forældede stammetænkning – i sidste ende vil det stadig være Microsoft, der tager den suverænt største bid af kagen. At Microsoft nu ejer pengemaskiner som World of Warcraft, Candy Crush Saga og – ironisk nok – PlayStations gamle maskot Crash Bandicoot, er lige så dårligt nyt for gamere, som at Disney sidder på kæmpefranchises såsom Star Wars, The Avengers og The Simpsons. Det er i et sådant altfortærende miljø, at kreativiteten går hen for at dø.

Af samme grund er det heller ikke nogen selvfølge, at opkøbet af Activision Blizzard vil gå smertefrit igennem. Som en af de helt store techvirksomheder er Microsoft i forvejen i lovgivernes søgelys i såvel USA som EU. Det kan ske, at antitrust-myndighederne vil nægte at godkende handlen. Microsoft synes dog påfaldende skråsikker. I tilfælde af at handlen bremses, skal Microsoft ifølge aftalen betale op mod tre mia. dollars til Activision. At dømme ud fra Disneys køb af Fox, skal der da også ret meget til, før man bliver stemplet som monopol. Desuden gør Microsoft sit til at omtale erhvervelsen som en investering i metaverset. Underforstået: At man køber Activision giver ikke øget kontrol over spilindustrien; nej, det øger skam konkurrencen i fremtidens bizarre (og noget vage) virtuelle virkelighed.

Selv uden monopol-diskussionen er der dog nok af kontroverser at tage fat i. Gamingindustrien er big business (faktisk er den større end både musik- og filmindustrien), men er også ofte plaget af både sexisme og dårlige arbejdsforhold. Siden i sommer har Activision Blizzard været i stiv modvind, efter flere søgsmål og afsløringer af seksuelle overgreb og en dybt indgroet sexistisk kultur i virksomheden. Adm. direktør Bobby Kotick har angiveligt kendt (betalingsmur) til problemerne i årevis, men undladt at handle. Han ventes derfor at blive smidt på porten, når Activision kommer under Microsofts faner – men sandsynligvis med en fed afskedscheck i hånden. Kort fortalt er spilvirksomhedens image på et historisk lavpunkt, hvilket lader til at have muliggjort handlen i første omgang. Microsofts første og vigtigste opgave bliver at rydde op i den pilrådne kultur. Så må de nye Call of Duty-spil og metaverset komme bagefter. /David Dragsted