Hamsterhjul på deltid

Hvis 2020 stod i hjemmearbejdets tegn, blev 2021 året hvor anti-arbejdsbevægelsen stjal dagsordenen. Opgøret med den fem dages arbejdsuge blev anført af en utilfredshed med urimelige arbejdstider og dårlige lønninger, som særligt kom til syne under coronanedlukningerne. Her skød arbejdstiden nemlig i vejret for mange, mens mængden af møder og e-mails gjorde det samme. Samtidig introducerede hjemmekontorets fleksibilitet en granskning af måden, arbejdsmarkedet er indrettet på: Hvad nu hvis det ikke behøver være sådan her?

‘The Great Resignation’ blev den amerikanske middelklasses svar på det spørgsmål. Pludselig sagde almindelige mennesker op i hobetal i et forsøg på at bryde med udbrændthed, livstræthed og hamsterhjulet. Alene i september 2021 bød 3 pct. af de amerikanske lønmodtagere deres jobs adieu.

Nogle valgte helt at trække stikket. Andre sprang ud som selvstændige eller søgte steder hen, hvor forholdene er bedre. Det tyder på, at folk ikke nødvendigvis vil være helt fri for at arbejde. De vil bare gerne være fri for at arbejde så meget. På mange måder er den fire dages arbejdsuge det oplagte kompromis, hvis borgerlønsdiskussioner, masseopsigelser eller en omstyrtning af den generelle arbejdskultur ikke lige er sagen.

Herhjemme ser professor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, Thomas Bredgaard, egentlig ikke tegn på en bevægelse, der minder om den amerikanske Great Resignation. Han har til gengæld forsket i arbejdsliv og mental sundhed under coronakrisen, og her går ønsket om at omstrukturere arbejdslivet igen:

“Vi kan genkende et ønske om at bryde med de rigide strukturer, vi har omkring arbejdslivet. Der er mange, der under corona, har arbejdet rigtig mange timer og haft rigtig travlt, hvilket har gjort, at de er begyndt at tage deres arbejdsliv op til overvejelse. Der er også noget der tyder på, at spørgsmålet om arbejdstid er kommet i spil.“

Det er ikke kun coronatrætte arbejdsheste, der sidder i skæret fra computerskærmen og drømmer om en fridag. Flere er begyndt at vise interesse for løsningen ud fra et arbejdsgiverperspektiv. I Storbritannien har man netop løftet sløret for et stort anlagt forsøg, der skal teste fire dages arbejdsuger af på en stor skala. Forsøget koordineres i et samarbejde mellem universiteterne i Oxford og Cambridge, Boston College og kampagnen 4 Day Week. Her har 30 deltagende virksomheder sagt ja til at lade deres medarbejdere gå ned på en 32 timers arbejdsuge, mens lønnen forbliver det samme. Behovet for at stoppe den pandemiske medarbejderflugt fik over 100 virksomheder til at vise interesse for projektet.

Mindre arbejdstid, mere ligestilling

Det var bl.a. frygten for medarbejderflugt, der i 2014 fik ejeren af IT-virksomheden IIH Nordic, Henrik Stenmann, til at tænke i de baner. Oprindeligt foreslog han indførelsen af en fire dages arbejdsuge som en joke, men det viste sig hurtigt, at der i hvert fald ikke var bedre forslag på bordet. Til februar kan de fejre fem års jubilæum med deres fire dages løsning, og de ser ikke nogen grund til at ændre kurs. Opsigelserne stoppede med at rulle ind, sygefraværet er faldet over 50 pct., produktiviteten steg, og stressniveauet dalede væsentligt.

“Vi er i dag en meget økonomisk sundere virksomhed, og det afspejler også væksten i vores omsætning. Men det handler også meget om det menneskelige. Vi har kun et liv, hvorfor er det, vi skal knokle os selv halvt ihjel,“ spørger Stenmann.

Erfaringerne fra IIH Nordic stemmer overens med, hvad et islandsk studie i sommeren 2021 viste. Efter 2.500 kommunalt ansatte fra 2015-2019 havde arbejdet på nedsat tid, konkluderede man, at mens produktiviteten forblev den samme eller steg, så blev de ansattes generelle velvære og work-life balance markant forbedret.

Blandt sine medarbejdere synes Henrik Stenmann også at kunne se forandring, der spreder sig til privatlivet:

“Det rækker også ud over, hvad der foregår på arbejdspladsen. Det rækker fx ud til at forbedre ligestillingen. Det har vi oplevet, simpelthen fordi der er flere mænd, der bliver sat til at vaske tøj og købe ind og ordne huslige ting om fredagen. De har pludselig ikke nogen undskyldning! Det samme med kvinder, som altid er dem, det går ud over, når der er nogen, der skal have sat arbejdstiden ned for at få det til at hænge sammen derhjemme. I og med du har en 30-timers arbejdsuge, så er du allerede på nedsat tid, uden det går ud over lønnen,“ fortæller han.

Antagelsen om, at kortere arbejdsuger forbedrer ligestillingen, er bredt anerkendt. Det britiske forskningsinstitut Institute for Fiscal Studies offentliggjorde i marts 2021 en rapport, der pegede på, at det først er efter kvinder får børn, at løngabet for alvor viser sig. Her falder kvinders arbejdstid generelt med næsten 10 timer, mens mænds stort set er den samme. Med en kortere arbejdsuge bliver det sværere for nogen at snige sig uden om arbejdet derhjemme. Ligesom med en mere ligeligt fordelt barsel vil det skabe en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet for både kvinder og mænd – og gøre fristelsen for ansættelsesdiskrimination mindre for arbejdsgivere.

Når nu fire dages-modellen synes at være lidt af en win-win situation, kan det være svært at forstå, hvorfor flere arbejdsgivere ikke tager springet. Henrik Stenmann indrømmer godt nok, at lille fredag ikke er en lige så stor begivenhed, som det ville have været for ham for 20 år siden, men selv det sociale er blevet bedre i IIH Nordic, fortæller han.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard peger på, at der simpelthen ligger et opgør med vanetænkningen og venter, før man i bred forstand vil se en forandring på det danske arbejdsmarked. Hvorvidt den er undervejs, tør han dog ikke spå om:

“Det er lidt tidligt at udtale sig om, men det er klart, at den der 37 timers arbejdsuge på en fysisk arbejdsplads, den der industrimodel – for det er jo en tankegang, der hører industrisamfundet til – den er kommet endnu mere under opbrud. Det var den også før corona.“ /Asta Kongsted