Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Det eneste afvæbnende (i mangel af et bedre ord) ved Ruslands mobilisering af væbnede styrker langs grænsen til Ukraine er efterhånden, at den har stået på så længe. Det er nu mere end 1o dage siden, at USA’s præsident, Joe Biden, på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde om Ruslands præsident, Vladimir Putin, at “jeg går ud fra, at han vil rykke ind. Et eller andet skal han gøre.“ Biden sagde videre, at han forudså en “mindre indtrængen“, hvis formål ville være at trykteste USA.
Men intet skete. Tirsdag i sidste uge var Biden så ude på gaden i Washington – ifølge CNN for at købe is og gaver til sin kone og sit barnebarn – og her sagde han til den fremmødte presse: “Helt ærligt, det er lidt ligesom at læse teblade [at forstå Putin].“
I dag er der på USA’s opfordring indkaldt til møde i FN’s Sikkerhedsråd, som både USA og Rusland er permanente medlemmer af. Her håber man, at Rusland kan “forklare sig“, som den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, udtalte søndag. “Vi går ind i lokalet og er forberedt på at lytte til dem,“ sagde hun, “men vi vil ikke lade os distrahere af deres propaganda“.
Det eneste givtige ved mødet i Sikkerhedsrådet bliver formentlig, at det overhovedet finder sted. Den russiske FN-ambassadør Vasilij Nebensja har ikke hjemmel til at give nogen indrømmelser, og selv om han er russer, forstår han næppe heller, hvad der foregår inde i hovedet på Putin.
I det amerikanske udenrigsministerium er der imidlertid en forventning om (betalingsmur), at de to landes udenrigsministre, Antony Blinken og Sergej Lavrov, kan mødes i løbet af ugen. USA’s viceudenrigsminister, Victoria Nuland, udtalte søndag, at samtalen formentlig vil tage afsæt i en række skriftlige svar fra den amerikanske regering på Putin-regeringens krav om sikkerhedsgarantier.
Det er naturligvis ikke kun russerne, som er praktiserende propagandister. Amerikanerne kan også deres kram. Da medlemmerne af det amerikanske Senats udenrigspolitiske komité søndag var ude med en melding om, at de var tæt på at godkende en pakke med sanktioner mod Rusland, kaldte komitéens formand, demokraten Bob Menendez, den for “alle sanktioners moder“. Med en vis amerikansk bravado talte han om, at man for alt i verden skulle undgå en gentagelse af “et München-moment“ – med henvisning til, at de allierede lande i 1938 indgik en aftale om at overdrage noget af Tjekkoslovakiet til Nazi-Tyskland i håb om, at man kunne undgå krig med Hitler.
Besat af Ukraine
Når man kigger på kort (blød betalingsmur) over det russiske militærs placering rundt om Ukraine, ser det godt nok voldsomt ud. Mere end 100.000 soldater, masser af artilleri, armerede køretøjer og tanks; det er ikke for sjov. Og som The New York Times anfører, er der nok styrker mod nord nær grænsen til Belarus til, at Rusland vil kunne indtage den ukrainske hovedstad Kiev og skære landet midtover. Putin begyndte at placere soldater nær Ukraine forud for det topmøde, han have med Biden i Génève i juni i sidste år – formentlig for at styrke sin position. Men ikke alene fjernede han dem ikke igen, han fortsatte mobiliseringen, muligvis uden en overordnet plan, andet end at han ønsker at regere over et stærkt Rusland.
The New Yorker bragte forleden et interview med den ukrainske journalist Natalija Gumenjuk, og det 1.000 kroners-spørgsmål var, hvorfor Putin tilsyneladende frygter Ukraine. Hun svarede, at det er, som om han er “besat“ af landet: “Putin lykkes som regel med alt, hvad han sætter sig for, men Ukraine er et land, hvor han har fejlet to gange. I 2004 og i 2014 støttede han en pro-russisk autoritær [præsident]kandidat og gjorde sig store anstrengelser for at cementere sit styre, og begge gange reagerede ukrainerne med en folkelig opstand, som han frygter og ikke ønsker. Ukrainerne stemte anderledes. Og med denne demonstration latterliggjorde de på en måde Rusland. Så Putin er fornærmet og føler sig forrådt af Ukraine og ukrainerne – ikke bare af den ukrainske regering.“
Og hvis det ukrainske folk kan føje Putin, så kan de også gøre det i Georgien og Belarus – og i Rusland, lyder det fra Natalija Gumenjuk. Så det er der, hunden ligger begravet. Putin har spillet højt spil, og han lader til at tabe. /Oliver Stilling