Kevin Lamarque/Reuters
Da Nato for få uger siden beordrede soldater at stå klar i tilfælde af russisk aggression og samtidig sendte Østeuropa skibe og kampfly, ramlede det globale kryptomarked. Frygten for krig fik Bitcoin og deslignende kryptovalutaer til at falde til sit laveste niveau i over et halvt år, mens dollaren og olien havde kronede dage.
Crashet ramte ikke kun investorer, der kunne se potentielle formuer være nærmest halveret siden november. Det var også en trussel mod Ukraines ambitiøse planer om at blive verdens største kryptohub. For kun fem måneder siden begyndte man at tillade og regulere handel med de digitale valutaer, og som et af Europas fattigste lande med en rigid banksektor og uden robuste aktiemarkeder, har det da også foreløbigt vist sig som en succes: “Enten investerer du i ejendomme, eller også køber du kryptovaluta. Der er ingen andre muligheder i Ukraine,“ som en iværksætter siger til Fortune.
Den tilladte kryptohandel skulle altså gøre op med årtiers ry som arnested for finansskandaler og korruption – også selvom kritikere vil påpege, at netop de to ting trives i bedste velgående på bitcoinmarkedet. Ikke desto mindre tyder noget på, at den nu også er blevet et våben i konflikten med Rusland. I hvert fald hvis man læser overskrifterne i diverse investormedier, der kan fortælle, at kryptovaluta bruges som en ny “crowdfundingmetode“ for støtter af den ukrainske regering. En ny undersøgelse viser, at ukrainske frivilliggrupper og hackere i 2021 samlede omkring 3,6 mio. kr. i kryptooverførsler sammenlignet med godt 40.000 kr. året før.
I det store billede er det stadig kun en lille procentdel af overførslerne til det ukrainske militær, der udgøres af kryptovaluta. Alligevel peger flere medier på, at de bliver afgørende i finansieringen af fremtidige konflikter. Dels fordi kryptovaluta ofte er langt mindre regulerede end traditionelle betalingsmetoder, er nemmere at sende på tværs af lande og gør det lettere at være anonym. Men ironisk nok er kryptobetalinger ikke altid private, og ofte er det slet heller ikke formålet.
Nye, gamle krige
Nyheden passer ellers nærmest som fod i hose på teoretikere som Mary Kaldor, der taler om, at globaliseringen har skabt ‘nye krige‘, hvis økonomi i modsætning til tidligere er decentraliseret og kriminaliseret. Som hybridkrige eller cyberkrige, der nedbryder skellet mellem det offentlige og private, det økonomiske og politiske, det militære og civile. Men får man indtryk af, at kryptovaluta skulle være en helt ny måde at finansiere krig på, skal man være på vagt. For som kritikken af teorien lyder: Hvor meget er egentlig nyt – har krig ikke altid været sammenfiltret af statslige og ikke-statslige aktører, endog måske i anden grad?
Mest af alt skal man altså se opskaleringen som en stigende interesse for kryptovaluta snarere end en helt ny form for krigsførelse. Men det betyder ikke, at man skal underkende den magtkamp, der følger med. Mens USA truer med at smide Rusland ud af det globale elektroniske betalingssystem Swift, har nu også Vladimir Putin tyet til nye midler. I sidste uge lød det i russiske medier, at han inden d. 18. februar vil fremsætte et lovforslag, der tillader kryptohandel – på hans præmisser.
Få havde regnet med, at det ville gå så hurtigt: Det er ikke mere end måned siden, at den russiske centralbank foreslog et komplet forbud. Efterhånden er regeringslederne altså ved at indse, at risikoen ved at forbyde kryptovaluta er for stor. Putin ved, at det kan give ham nye konkurrencefordele i kampen mod USA – og med sine enorme energiressourcer er Rusland allerede i dag den tredjestørste producent af kryptovaluta. Nu venter Putin kun på, at USA vil svare tilbage. Med andre ord står det lige nu 1-0 til Rusland. Som det lyder på Twitter: “Først havde vi rumkapløbet, så atomkapløbet, nu ser vi begyndelsen på kryptokapløbet.“ /Emma Louise Stenholm