Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Da Neuralink sidste år udgav en video af en makakabe, som angiveligt spiller Pong med hjernen, var responsen lidt blandet. Den Elon Musk-ejede virksomhed – der ønsker at “forbinde“ mennesker og computere via hjerneimplantater – brugte selv videoen til at fremhæve de vilde teknologiske fremskridt, menneskeheden nu står over for. Med sin vanlige sans for overdrivelse, showmanship og salgstaler fik Musk bl.a. sagt, at Neuralinks produkter vil gøre det muligt for en person med lammelser “at bruge en smartphone hurtigere med hjernen, end en der bruger sine tommelfingre“. Samtidig understregede verdens rigeste mand, at man altså ikke skulle have nogle dyreetiske kvababbelser, da forsøgsdyret var “en glad abe“.
Forståeligt nok var mange alligevel lidt lorne ved Musks forsikringer. Én ting var, at Neuralink øjensynligt var ved at kickstarte en slags virkelighedens udgave af Abernes Planet. Noget helt andet var, at virksomheden slet ikke udgav nogle peer reviewed videnskabelige artikler, der kunne bakke videoens påstande op. Tilbage stod man med det noget ildevarslende billede af en abe med chip i hjernen, klinet til en computerskærm. De positive fremtidsudsigter kunne godt være lidt svære at få øje på – og de bevidsthedsfilosofiske konsekvenser er temmelig bananas.
Mens Neuralink nu gør klar til at teste teknologien på mennesker, er abeforsøget så atter kommet i modvind. Gruppen Physicians Committee for Responsible Medicine (PCRM) har indgivet en fyldig klage til det amerikanske landbrugsdepartement på baggrund af en aktindsigt i flere hundrede siders dokumenter fra de eksperimenter, der blev udført af Neuralink i samarbejde med University of California mellem 2017 og 2020. Ifølge PCRM har makakaberne været udsat for “ekstrem psykologisk lidelse“ som følge af de “grove“ hjerneoperationer, med dertilhørende bivirkninger som opkast og selvskade. Neuralink afviser alle anklager, og understreger, at alt er foregået efter bogen. Skal man tro PCRM’s indvendinger, er det dog vist en overdrivelse, at aberne har været decideret glade.
Åh, Elon Musk. Man tror det er løgn, men vi mennesker er altså ikke færdige med at undertvinge os alt, vi kan komme i nærheden af – om det så er vores egne hjerner, der ellers synes at fungere relativt upåklageligt (i hvert fald det meste af tiden). Som Frankfurter-filosoffen Herbert Marcuse (lidt forsimplet) bemærker i værket Eros og Civilisation, er det umiddelbart en grundlæggende filosofisk brist. I vores evindelige skelnen mellem subjekt og objekt får vi gjort jeg’et til en størrelse, der partout vil bemestre naturen – såvel den indre og den ydre. Eller som Marcuse selv skriver: “Jeg’et oplever væren som ‘provokation’, som ‘projekt’; det oplever enhver eksistensberettigelse som en hæmning, der skal overvindes, omformes til noget andet. Jeg’et bliver forberedt til at opkaste sig som herre og til produktivitet, allerede før der er nogen bestemt anledning, der gør en sådan holdning påkrævet.“
Er idéen om en computerløs hjerne virkelig så provokerende, at vejen skal banes med mutilerede aber? Er vi ved at løse et problem, der endnu ikke er anledning til at løse – udover at de nye implantater vil gøres os endnu mere “produktive“? Indtil videre virker Neuralinks projekt omtrent lige så betryggende, som når olieselskaberne siger, at de er blevet de grønneste forkæmpere. Apropos sidstnævnte: En ny forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift Plos One viser i øvrigt – til ingens større overraskelse – at Shell, BP, ExxonMobil og Chevron måske nok er blevet grønne i retorikken, men altså stadig er kulsorte på bundlinjen. Bemestringens tid er endnu ikke ovre – og at dømme ud fra Abernes planet, får naturen sikkert sin hævn i sidste ende. Rigtig god torsdag! /David Dragsted