Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Den dybe stat giver sig sjældent til kende. Normalt hører offentligheden intet fra de mest erfarne embedsmænd og tidligere magthavere, der er vant til at regere på de indre linjer. Det besynderlige spiondrama, der i disse uger udspiller sig omkring den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), har imidlertid udstillet et netværk af indflydelsesrige topfolk, som nu pludselig er trådt frem med en opsigtsvækkende kritik af den socialdemokratiske regering.
Samstemmende mener de prominente honoratiores fra de gamle drenges klub, at S-regeringen har svigtet ved først at optræde som en flok amatører, ved dernæst at håndtere spionskandalen klodset og umusikalsk som enhver anden politisk sag og endelig ved at have ladet afsløringer af statshemmeligheder få personlige konsekvenser for andre i netværket. Og foreløbigt ser presset ud til at virke.
Torsdag kl. 15 blev den sigtede spionchef Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste løsladt efter mere end 70 dages varetægtsfængsling i Hillerød Arrest. Han er forsat sigtet for at have lækket, hvad PET betegner som “højtklassificerede oplysninger“, men er altså nu sat på fri fod. Efter flere ugers intenst pres fra toneangivende og magtfulde personer fik han lov til at komme hjem til villaen i Charlottenlund.
På den ene side fastslår Østre Landsret, at der fortsat er en “begrundet mistanke“ om, at Lars Findsen kan være skyldig i at have overtrådt straffelovens landsforræder-paragraf om at røbe statshemmeligheder. Men nok så afgørende blev det samtidig konkluderet, at der ikke længere er en stor risiko for, at Lars Findsen enten flygter, gentager kriminaliteten eller forpurrer den videre efterforskning.
Den præcise sigtelse er ikke offentlig kendt, og derfor kan sagen reelt handle om indtil flere pinagtige forløb for de danske spiontjenester. Mest sandsynligt handler skandalen om håndteringen af og efterspillet til afsløringen af det hemmelige overvågningssamarbejde mellem Danmark og USA, som blev eksponeret allerede i 2014 af whistlebloweren Edward Snowden.
I det spegede forløb, hvor i hvert fald Claus Hjort Frederiksen – og angiveligt også Lars Findsen – har bekræftet eksistensen af overvågningssamarbejdet, er det samtidig kommet frem, at det uafhængige kontrolorgan, som Folketinget har nedsat til at føre tilsyn med efterretningstjenesterne, slet ikke har kendt til omfanget af den lyssky operation.
De betroede folk, som i årevis har styret Danmarks spionaktivitet, har efter alt at dømme undladt at informere Tilsynet for Efterretningstjenesterne – formentlig fordi de internt har opfattet det hemmelige samarbejde med USA som alt for vigtigt til, at tilfældige folketingspolitikere skulle kende til det.
Og derfor er de nu dobbelt-rystede over, at S-regeringen i første omgang lod Tilsynet for Efterretningstjenesterne fremkomme med en skarp kritik af, at det uafhængige kontrolorgan ikke havde været orienteret om internet-overvågningen på dansk jord, og i anden omgang lod sagen slippe ud i offentligheden ved at hjemsende ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste.
For medlemmerne af de gamle drenges klub er det indlysende, at Danmark skal samarbejde tæt med USA om spionage og overvågning, for enhver pris, og at samarbejdet tilmed har en så ophøjet vigtig karakter, at almindelige, dødelige folkevalgte slet ikke behøver at blive taget med på råd. Kun “talentløse skiderikker, impotente grødbønder og socialdemokrater“, som Egon Olsen råbte i Olsen-banden, kan finde på at gøre spionsamarbejdet til et offentligt anliggende.
I en urolig verden er der nogle fænomener, som ifølge de gamle drenge ikke egner sig til demokrati, åbenhed og retsprincipper. Løsladelsen af Lars Findsen er således den foreløbige kulmination på en mere eller mindre koordineret indsats, hvor tidligere statsminister og tidligere generaldirektør for NATO Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) intenst har forsøgt at få S-regeringen til at gribe ind og få sagen helt skrinlagt. Sammen har de givet udtryk for, at de “rystede over den danske regerings håndtering af den såkaldte FE-sag“.
Dernæst fulgte en paraderække af højtstående embedsmænd med den tidligere og mangeårige departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, i spidsen. I en kronik i Politiken kaldte han FE-sagen for “en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger“, og han blev straks bakket op af tidligere departementschef i Statsministeriet, Nils Bernstein, som nøjedes med at sige: “Jeg er enig med Michael Lunn i, hvad han skriver i sit indlæg, og så har jeg ikke yderligere kommentarer.“
Samme budskab kommer fra tidligere finansminister Bjarne Corydon, som på en mere bagvendt vis trækker tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i magtkabalen. Som nuværende chefredaktør på Børsen peger han på, at tidligere tiders ansvarlige socialdemokrater ville have håndteret forløbet i fuld diskretion:
“Flere topsocialdemokrater med tilsvarende erfaringer tier fortsat, men tænker det samme. Tavsheden fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen siger alt. S-regeringen har desperat brug for hans hjælp. Hvis han var uenig med Lunn, Bernstein, Fogh og Ellemann, ville han åbent støtte Mette Frederiksen. Hans kritik ville til gengæld sætte regeringen skakmat.“
Fra at have været en ømtålelig debat om, at Danmark aktivt har været involveret i et lyssky overvågningssamarbejde med USA, som hverken Folketinget eller Tilsynet med Efterretningstjenesterne har været fuldt ud orienteret om, er det nu lykkedes for de magtfulde herrer at dreje opmærksomheden over på S-regeringens reaktioner – og vel at mærke med en præmis om, at det vil være helt forfærdeligt, hvis de folkevalgte og offentligheden får indsigt i Danmarks reelle sikkerhedspolitik.
Hvis presset fra de tidligere ministre og departementschefer fortsætter, ikke mindst bag linjerne, kan løsladelsen af Lars Findsen meget vel blive begyndelsen på enden for retssagen. Næste mission for de gamle drenges klub er tydeligvis også at få Claus Hjort Frederiksen til at slippe af krogen. Og i så fald vil status quo blive genoprettet, for så vil de ubekvemme sandheder om Danmarks spionage atter blive bragt tilbage til mørket. /Lars Trier Mogensen