Andrey Borodulin/AFP
Polen, Rumænien og Slovakiet er allerede i gang. Mens Vladimir Putin har påbegyndt den russiske invasion af Ukraine, forbereder nabolandene sig på en ny flygtningebølge. Hvor mange mennesker, der vil flygte fra Ukraine, er de ikke helt enige om, men ordet millioner går igen. Også hos landet selv, hvis finansminister, Serhiy Marchenko, ellers for få uger siden sagde, at de, der ville, “nok allerede have gjort det“. Nogle estimerer, at det vil være op mod 4 mio. mennesker, svarende til 10 pct. af befolkningen. Langt de fleste ventes at flygte til Polen, som på trods af massakren i Volhynien i 1943-45 har fået et grundlæggende godt forhold til Ukraine. Over en million ukrainere lever, bor og arbejder i landet, hvoraf en stor del kom under Ruslands annektering af Krim i 2014.
Krzysztof Kosiński, borgmester i byen Ciechanów i det nordøstlige Polen, skrev forleden på Twitter, at de lokale myndigheder er blevet bedt om at gøre sig klar til at hjælpe ukrainerne hurtigst muligt. De skal stille med en oversigt over, hvilke faciliteter – som fx vandrehjem og sportshaller – der kan bruges som flygtningelejre, antallet af mennesker, man forventer at kunne tage imod, den estimerede pris samt den tid, det vil tage at forberede sig. Tidligere på måneden blev regeringen ellers kritiseret for ikke at gøre nok: “Vi ønsker ikke at vække følelser,“ lød det dengang fra viceindenrigsminister Maciej Wąsik.
Solidariteten er med andre ord til at få øje på, mens man andre steder i landet har påbegyndt byggeriet af en metalmur til Belarus, hvor præsident Aleksandr Lukasjenko siden i sommer har været beskyldt for at orkestrere et hybridangreb. Muren ventes at blive 115 km lang, og byggeriets omkostninger er 10 gange størrelsen på regeringens migrationsbudget for et helt år. Det møder kritik fra menneskerettighedsorganisationer, der mener, at den polske regering forskelsbehandler flygtningene på baggrund af deres etnicitet – gennem Belarus kommer de fleste fra Syrien og Irak – selvom de alle falder i samme kategori: Krigsflygtninge.
De rigtige flygtninge?
Wąsik holder alligevel fast på, at ukrainere er de eneste “ægte“ flygtninge, “mennesker, der flygter fra infernoet, fra døden, fra krigens grusomheder,“ som han har sagt til tv-stationen Republika. Borgmesteren i Ciechanów mener da også, at situationen viser, hvordan lokale regeringer opfører sig mere “anstændigt“ end staten.
Han forklarer, at landets kommuner og powiats, regioner, har haft en mere positiv tilgang til flygtninge, lige siden man begyndte at diskutere flygtningespørgsmålet. Også ved grænsen til Belarus, hvor polske grænsevagter er anklaget for ulovlige og voldelige pushbacks, og staten ifølge Krzysztof Kosiński har blokeret for hjælp. Når regeringen anlægger en “fuldstændig anderledes“ reaktion over for ukrainere, mener han, at det “sandsynligvis er resultatet af den kulturelle nærhed, og fordi de er lette at assimilere“, som han skriver i en mail til Føljeton.
Kosiński afviser at tale i telefon og er også tilbageholdende med at uddybe, hvad han egentlig mente med ordet anstændig. Men han skriver, at situationen på den polsk-belarusiske grænse giver indtryk af en stat, der handler “kaotisk“. Derfor er han nu også gået i medierne for at opfordre til, at man skal forberede sig på, at millioner vil flytte til Polen. Også selvom han indikerer, at staten – paradoksalt nok – ikke vil opfatte det som et stort problem, fordi man er så vant til “arbejdsmigranter“, som han kalder de ukrainere, der allerede bor i landet.
Hvis man som flygtning kommer til din by fra Belarus, kan de så bruge dine faciliteter? Hvis nej, hvordan vil I så skelne? På deres senest besøgte land, deres etnicitet, navne, pas?
“Det er et problem, de statslige myndigheder skal overveje. Som lokal regering vil vi give husly og hjælp til alle, der har behov for det.“
Så også, hvis man kommer gennem Belarus?
Her stoppede borgmesteren desværre med at svare. /Emma Louise Stenholm