Dome OF VISIONS Dansk Kunstnerråd inviterer kulturminister Bertel Haarder, formand for Public Service udvalget Connie Hedegaard og en lang række kulturpolitikere, mediepersoner, fagfolk og repræsentanter for Kunstnerrådets 24 kunster-organisationer til en event, der belyser kunstens rolle i Public Service.
Føljeton har fået post fra kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V). Han vil gerne vide, hvorfor vi har kaldt ham paranoid. ”Det er et meget negativt udsagn, som jeg vist aldrig før har mødt. Jeg hader paranoide mennesker, som jeg har mødt mange af.”
Vi spoler tiden tilbage. For et par uger siden bragte vi et stort interview med Haarder. Samtalen handlede mest om ‘imampakken’. Som regeringens forhandlingsleder har Haarder stået i spidsen for at forhandle lovforslagets detaljer på plads med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og SF.
Loven vil blandt andet kriminalisere ulovlige ytringer, der fremsættes af religiøse prædikanter i en undervisningssituation. Altså en klar indskrænkning af ytringsfriheden. Grundlæggende undrede det os, at en gammel frisindet grundtvigianer som Haarder, der altid har haft sine meningers mod, stiller op som regeringens willing executioner, når udlændingeloven skal strammes helt til kanten af både Grundlov og internationale menneskerettighedskonventioner.
Vi kom også til at tale om to specifikke yngre danske imamer, fængselsimamen Waseem Hussain og hospitalsimamen Naveed Baig, som Føljeton har portrætteret gennem i alt fem interviews i serien ‘Imam Life’. Men Haarder havde ikke tillid dem. Om Naveed Baig sagde han: ”Jeg synes også, at han tidligere er blevet taget i uklar tale.”
Det fik Føljetons journalist til at formulere sig sådan her i artiklen: ”Når han (Bertel Haarder, red.) beskylder Waseem Hussain for at tale med to tunger, så synes jeg, at hans agtpågivenhed og omhu tangerer paranoia.”
Og så var det, at ministeren skrev til os: ”Du forklarer ikke, hvad du mener med, at jeg lider af paranoia. Det er et meget negativt udsagn, som jeg vist aldrig før har mødt. Jeg hader paranoide mennesker, som jeg har mødt mange af. Jeg synes ikke, du begrunder det på nogen måde.”
Det kan Bertel Haarder have ret i. Med mindre man kan få en autoriseret psykiater eller en anden fyr i hvid kittel til at stille en diagnose, er paranoia ganske rigtigt en ret subjektiv vurdering. Vi synes nu heller ikke, at vi kalder ministeren paranoid; vi antyder blot, at når talen falder på danske imamer, og når man tænker på, hvordan stemningen er blevet pisket op i de seneste måneder, er der grund til at holde hovedet koldt. Dialog giver pote. Det giver ikke pote at beskylde folk for at tale med to tunger.
Her på Føljeton hader vi i øvrigt ikke paranoide mennesker.