Nyhedsanalysen
Kina isolerer millionby efter coronaudbrud
Kina isolerer millionby efter coronaudbrud. Byen Shenzhen, der huser 17,5 mio. mennesker, blev søndag lukket ned efter området var udsat for sin mest omfattende spredning af coronavirus siden pandemiens begyndelse. Al offentlig transport er midlertidigt indstillet, mens indbyggerne kun må forlade deres hjem for at blive testet de påkrævede tre gange. Flere steder i landet er der registreret store smitteudbrud, men Kina har tidligere haft held til at inddæmme smitte igennem omfattende nul-tolerance politik.