House of Commons/PA Images
Den vestlige verdens ledere er på røven over Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij, og ingen forsøger længere at lægge skjul på det. Frankrigs præsident Emmanuel Macron er tilsyneladende så næsegrus, at han er begyndt at kopiere Zelenskijs look (udseende, ikke lederstil).
Tidligere på ugen blev den franske præsident, der ellers er kendt for sit fuldstændigt ulastelige statsmandskluns, set i hættetrøje og med skægstubbe. At billederne helt åbenlyst var iscenesatte situation room-tableauer, der skulle få Macron til at ligne en mand, der er for optaget af verdens sikkerhed til at tænke over sit tøjvalg, gav ham godt nok ikke lige den kant, han havde håbet på. Det er til gengæld et godt billede på omverdenens forhold til Zelenskij: Manden bliver hyldet som en rockstjerne.
Hvor end han toner frem på en Zoom-forbindelse, er det til stående bifald, og han forlader sjældent møderne uden pengeposer og øget militær bistand. På bare tre uger har Zelenskij nemlig udformet en opskrift, der tilsyneladende virker: Når han adresserer de stive verdensledere, er det med patos og historiebøgerne som sine vigtigste våben.
Over for Canada vendte han premierminister Justin Trudeaus egen fingerede folkelighed mod ham, idet han pludselig adresserede ham direkte og ved fornavn (“Justin, kan du forestille dig, at du og dine børn kunne høre alle disse voldsomme eksplosioner, bombardementet af lufthavnen, bombardementet af Ottawas lufthavn?“). I sit møde med England, trak han på Winston Churchills krigsretorik og reciterede Shakespeare. Og da han onsdag tonede frem for den amerikanske kongres, var det med Martin Luther King Jr. I baghånden: “Jeg har en drøm. Det her er ord, I alle kender. I dag kan jeg sige: Jeg har et behov.“
Når Zelenskij alligevel må fortsætte sin verdensturné, er det, fordi ingen vil efterkomme Ukraines egentlige behov. Kampfly og en såkaldt no fly-zone er fortsat et no go, og dét forstår man godt. Opfylder omverdenen Zelenskijs drøm, går krigen endegyldigt fra at være Ukraines alene til at være alles kamp mod Rusland.
Nettet er dog ved at stramme sig om det globale nords ledere. Det er deres klub, han appellerer til at blive en del af, og det er deres version af frihed, han kæmper for at give sit folk. Når Volodymyr Zelenskij i sine taler minder lederne af “den frie verden“ om deres stolteste og mest afgørende øjeblikke, så tegner han konturerne af en kamp, der er større end Ukraines. Han gør det til en kamp om liberalt demokrati og lægger til grund, at den ikke er vundet, før Ukraine er frit. Det er en fortælling, der kan blive farlig at købe ind på, men Putin gør den ikke ligefrem lettere at afvise.
I en mildest talt frastødende tale, pegede Putin onsdag på et samlet “Vesten“, der inficerer russiske “forræderes“ tankegang, og som de rigtige russere vil spytte ud “som et lille insekt, der tilfældigvis flyver ind i deres mund“. Og så blev retorikken for alvor grum: “Jeg er overbevist om, at denne naturlige og nødvendige rensning af samfundet vil styrke vores samfund og solidaritet.“
Med sin nazi-lignende retorik omkring rensning af samfundet og “Vesten“, som den egentlige fjende, truer Putin med en krig, der hverken kan vindes med hættetrøjer eller stående bifald. Heldigvis forlyder det samtidig, at Putin er begyndt at måtte trække på reserverne. Om den voldsomme retorik er det sidste våben i arsenalet eller en reel eskalering, vil tiden vise. /Asta Kongsted