Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Scenen kunne umiddelbart virke som en fraklippet, dårligt belyst og noget mere improviseret optagelse fra den nye sæson af tv-serien Borgen: På et pressemøde i kulturhuset Kutuaq i Nuuk retter formanden for naalakkersuisut, den unge Múte B. Egede, en direkte kritik mod Danmarks kvindelige statsminister. Han er utilfreds med, at den danske regering i København ikke har inddraget Grønland i forbindelse med lanceringen af det nye nationale kompromis om sikkerhedspolitik.
Scenen er dog virkelig nok. Den 35-årige leder af den grønlandske regering, naalakkersuisut siulittaasuat, er ikke overrasket. Múte B. Egede er heller ikke vred. Formanden for det venstreorienterede og moderat selvstændighedssøgende parti Inuit Ataqatigiit er snarere skuffet over, at Danmark ikke har lært lektien efter skandalen med Trumps forsøg på at købe Grønland. Dengang forsikrede Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) ellers, at grønlænderne fremover ville blive taget med på råd i alle vigtige spørgsmål.
Men da S-regeringen præsenterede den nye aftale om at ville opgradere det danske forsvar, nåede Mette Frederiksen ikke lige at få fortalt regeringen i Nuuk, at forsvaret skal tilføres op til 18 mia. kr. mere hvert år – ikke mindst i Arktis, vel at mærke. For en betydelig del af et massivt oprustet dansk forsvar vil i høj grad skulle rulles ud i og sejles rundt om netop Grønland. Truslerne fra Rusland er ikke længere blot en ond drøm.
“Vi skal hele tiden øve os på at blive endnu bedre. Det er faktisk ret nyt, at Grønland og Danmark har så tæt et samarbejde på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, så der kan opstå nogle fejl hen ad vejen og nogle bump på vejen, og der må vi blive endnu bedre,“ lød det undskyldende fra Mette Frederiksen på pressemødet, som statsministeren ganske opsigtsvækkende havde afset tid til at afholde midt i en europæisk krise, som hun selv omtaler som den “største siden Anden Verdenskrig“.
For Mette Frederiksen har der dog ikke været nogen vej udenom at drage til Grønland for at dæmpe spændingerne. USA har en klar forventning om, at det danske forsvar i de kommende år øger kapaciteten til at håndhæve suveræniteten over det vidstrakte område højt mod nord. Og selv om udenrigs- og sikkerhedspolitikken formelt bestemmes alene i København, har Mette Frederiksen lovet at koordinere og rådføre sig med Nuuk.
Den forsøgsvise undskyldning for – igen – at have glemt Grønland var imidlertid ikke den eneste undskyldning, som Mette Frederiksen leverede under sit besøg i Grønland. Officielt var hun nemlig kommet for at sige undskyld, undskyld til 22 grønlandske børn, der i 1951 blev udsat for et kolonialistisk eksperiment. I en tale til de eneste seks overlevende sagde hun: “Det, som I var udsat for, var forkert. Det var umenneskeligt. Det var urimeligt. Og det var hjerteløst.“ Mette Frederiksen fortsatte: “Ingen af os, der er her, kan lave om på fortiden. Men vi kan gøre noget andet. Det er det, vi gør i dag. Vi kan forholde os til det. Vi kan tage ansvaret på os. Og vi kan gøre det, der i mine øjne er det rigtige: At sige undskyld til jer for det, der skete.“
Dengang blev de 22 børn tvangsfjernet fra deres forældre og ført til Danmark, hvor de skulle lære ordentligt dansk og dansk kultur. Målet var, at de senere skulle vende tilbage til Grønland som en slags rollemodeller – som danske mønsterborgere. Men eksperimentet gik galt, og flere af børnene vendte aldrig hjem til Grønland, men blev i stedet bortadopteret til familier i Danmark.
Eksperimentbørnenes skæbne er et kulsort kapital i danmarkshistorien, og derfor oplagt, at Mette Frederiksen siger undskyld, ligesom hun gjorde til de tidligere anbragte på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Men det er tilsyneladende svært at sige undskyld og endnu sværere at sige ‘utoqqatserpoq’, for S-regeringen har næsten skulle tvinges til at sige oprigtigt undskyld.
Sidste år nøjedes socialminister Astrid Krag (S) med at sige til eksperimentbørnene: “Selve anerkendelsen af fortidens fejl er det centrale.“ Men de overlevende var ikke enige. Langt fra. De ville ikke nøjes med tomme ord og hyrede derfor en advokat og endte med at stævne staten. Inden sagen kom for retten – og inden Mette Frederiksen i denne uge skulle til Grønland – valgte den danske stat at indgå et forlig, så de seks overlevende hver især har fået udbetalt 250.000 kroner.
Den barske sandhed er altså, at de grønlandske eksperimentbørn selv måtte tvinge pengene ud af Danmark, ligesom landsstyreformand Múte B. Egede også var nødt til at få Mette Frederiksen helt op til Nuuk, før hun ville erkende, at Danmark ikke længere kan træffe vidtrækkende beslutninger om at opruste i Grønland uden i det mindste at orientere på forhånd.
Selv om man skulle tro, at præsident Donald Trumps mislykkede ejendomshandel én gang for alle havde gjort både politikere og embedsmænd i København pinligt bevidste om, hvilken geopolitisk betydning Grønland har fået i dagens verden, og de hidtil klodsede forsøg på at rette op på fortidens skader burde have været dyre lærepenge, fortsætte danske politikere med at optræde med en attitude, der i bedste fald opfattes som ligegyldighed.
Embedsapparatet på Asiatisk Plads, hvor Udenrigsministeriet ligger, og i Prins Jørgens Gård, hvor Statsministeriet har adresse, kunne med fordel se Borgen, sæson 4, Riget, Magten og Æren. For ord gør det ikke alene, og slet ikke de svære ord. Det er svært at udtale, ja, bare at finde ud af, hvor trykket skal lægges i ‘utoqqatserpoq’. /Lars Trier Mogensen