[fw mandag]

Udenfor skinner solen og gademusikanten foran Føljetons kontor spiller Godfather-temaet på repeat, uden at vi sådan for alvor bliver irriterede over det. Det er officielt: Foråret er skudt i gang. Det ændrer dog ikke på, at der på 4. uge er krig i Europa, og det smitter af på vores skriverier, som vi nu tillader os at dvæle ved.

Mandag skrev Oliver Stilling om den allestedsnærværende Mette Frederiksen (S) og hendes nærområder. Tager man passer og lineal frem, vil man hurtigt indse, at betegnelsen dårligt kan defineres, men det gør de ikke i Socialdemokratiet, hvor Frederiksen er trådt ud af sine kolde commander-in-chief-rolle, mens Tesfaye (S) har fundet luppen frem for at finde sig en lille violin til ære for Ukraine – og kun for Ukraine. “Det hænger jo ikke sammen,“ konstaterede Oliver, og det er svært at være uenig i.

Danmark er ikke det eneste sted hvor den indledningsvise krigssammenhængskraft er ved at smuldre. “EU-forien har sine grænser,“ skrev David Dragsted samme dag. I Feuilleton uddybede Emma Louise Stenholm, hvordan det bl.a. kræver hovedbrud i energipolitikken, der ikke nødvendigvis bliver grønnere eller mere politisk neutral af ikke at være russisk.