[fw onsdag]

Det gik næppe nogens næse forbi, at den modige nyhedsredaktør Marina Ovsjannikova i begyndelsen af ugen afbrød en tv-udsendelse for at give de russiske seere en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Men informationen er generelt sparsom i Rusland, og derfor kan man godt få lidt tysker-tics: “Det er svært at vide, hvor stor en andel af den russiske befolkning, der blindt køber statens narrativ. Er det 50 pct.? Er det 70 pct.? Hvis tallet ligger deropad, kan den historiebevidste nyhedskonsument godt gå hen og få ‘Tyskland i 30’erne’-tics. Er Putin vor tids Hitler? Hvor langt vil han gå? Hvor langt vil russerne følge ham?“ dommedagsfabulerede Oliver Stilling onsdag i en ‘Kære læser’.

Jeg – Asta Kongsted til Deres tjeneste – stod samme dag for et lille afbræk fra krigsdækningen. Vi har nemlig passeret et-året for implementeringen af den nye samtykkelov, og hvordan det er gået, kan du læse om i min, indrømmet, lidt lange reportage fra Amnestys fødselsdagskonference. Der er stadig en del af kæmpe for, men oplæggene og buffeten var god, og generelt fik jeg sgu én på opleveren.