Nyhedsanalysen
Haitis revolutionære helgen
Haitis revolutionære helgen
Efter sigende havde han en særlig evne til at gøre sig usynlig, der hvor han var, og synlig, hvor han ikke var. Og så skulle han være født på allehelgensdag i 1743, hvorfor han fik navnet Toussaint, som betyder “alle helgener“ på fransk. Fortællingen om den haitianske revolutionsleder Toussaint L’Ouverture, der løsrev Haiti og underskrev en forfatning for landet, er en mytisk mikstur af rygter og sandhed. Den kyndige litteraturhistoriker Jonas Ross Kjærgård har leveret en velfortalt historietime om Haitis revolution og dens sagnomspundne leder, som førte godt 500.000 slavegjorte mennesker til frihed.