Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Søndag bragte avisen Berlingske et helt enormt langt interview (betalingsmur) med Anders Fogh Rasmussen. Den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, som i dag er konsulent med speciale i at “hjælpe demokratiske regeringer og virksomheder med at navigere i en kompleks verden og få deres budskab igennem“, talte om krigen i Ukraine og om Ruslands præsident Vladimir Putin. Fordi han er dansker, er Fogh sådan en, som danske medier kan trække op af hatten, når der er brug for en stemme, der kan tale med en vis tyngde om sikkerhedspolitik, og han stiller beredvilligt op og giver den som statsmand med en særlig viden.
I interviewet turnerede han som sædvanligt sine evige kæpheste – frihed og demokrati – som jo ellers var dem, der bragte ham i fedtefadet, efter at han trak Danmark ind i de opslidende krige i Irak og Afghanistan på et grundlag, som viste sig at være fejlagtigt. Når bare de lande, som vi hjalp USA og Storbritannien med at invadere, fik en flig af frihed og demokrati, så ville alt blive godt, og verden ville blive til et bedre sted, var hans dybt naive ræsonnement. Gennem årene må han have bemærket, at der ofte er folk i de sociale mediers kommentartråde, som kalder ham krigsforbryder og lignende, og det er måske en af årsagerne til, at han – i modsætning til Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair – aldrig offentligt har sagt undskyld eller givet udtryk for fortrydelse. Det er ikke en dør, han har lyst til at åbne.
Det er grundlæggende svært at tage Anders Fogh Rasmussen seriøst som international kommentator. Hvis man arbejder som konsulent på det geopolitiske område, er der flest penge i at være alarmist. Der er penge i at piske en stemning op. I 2015 fik Fogh fx gennem sit firma Rasmussen Global en tjans som seniorrådgiver hos konsulentbureauet Boston Consulting Group, hvor hans primære job var at hjælpe med at få forsvarsministerier og våbenproducenter på kundelisten. Egentlig ikke så fedt.
I interviewet i Berlingske sammenligner Fogh Putin med Hitler og Stalin. Han taler også om, hvordan danske politikere “klart har svigtet“ – inklusive ham selv. Svigtet ligger i, at det danske forsvar ikke har oprustet noget tidligere, når man faktisk i årevis har kunnet se, hvilken vej det gik med Ruslands tiltagende autokrati.
“Vi var optimister,“ siger han, “vi høstede fredsdividenderne, og det hele kørte afsted. Når jeg ser tilbage, kan jeg da også godt forstå argumenterne fra dengang – hvorfor bruge penge på krudt, kugler og kampvogne, når man kan bruge dem på hospitaler eller skoler? Nu tror jeg, vi alle har fået øjnene op for, at verden ikke hænger sådan sammen.“
Afskræk fjenden!
Med tanke på verdens tilstand bør vi nok prise os lykkelig over, at det er Joe Biden og ikke Donald Trump, som er USA’s præsident lige nu. På samme måde er det måske værd at glæde sig over, at Nato’s generalsekretær ikke hedder Anders Fogh Rasmussen. Det nager ham nemlig, fremgår det af interviewet, at USA, de europæiske lande og Nato ikke vil gå mere aktivt ind i Ukraine – fx for at ‘lukke luftrummet’.
“Jeg er nødt til at sige, at en række vestlige ledere efter min opfattelse har haft alt for travlt med at afvise både det ene, andet og tredje. Når man er i en krig, er en af de bedste metoder til at afskrække fjenden, at man holder ham i uvidenhed og frygt for, hvad man vil gøre,“ mener han at vide.
Helt sikkert, oberstløjtnant Fogh: Lad os skræmme Putin, der allerede er trængt helt op i en krog, og mens han sidder i Kreml og bævrer med en finger på atomknappen, laver vi lige en knibtangsmanøvre à la Napoleon på nogle af hans tankvognsdivisioner i det nordøstlige Ukraine.
Da journalisten minder Fogh om, at en “vestlig nedlukning“ af ukrainsk luftrum de facto ville betyde en krig mellem Rusland og Nato, svarer den gamle konsulent, at det da heller ikke ville være det rette at gøre “nu“, men at “min filosofi er bare, at den bedste metode i en krig er at holde fjenden i dyb uvished og frygt“.
Til sidst i interviewet siger Fogh, at hvis ikke Putin bliver stoppet i Ukraine, vil han angribe Moldava næste gang og derefter Georgien og de baltiske lande. Det er en helt gængs ekspertanalyse, som man længe kunnet læse i blade, der beskæftiger sig med udenrigs- og geopolitik. Måske skulle man begynde at give typer som Fogh lidt mindre taletid. Eller i hvert fald sætte den rette mærkat på ham: konsulent. /Oliver Stilling