Nyhedsanalysen
Tunesiens præsident opløser parlamentet
Tunesiens præsident opløser parlamentet. Ved et møde i det nationale sikkerhedsråd annoncerede Kais Saied onsdag, at det tunesiske parlament opløses “for at beskytte staten og dens institutioner“. Saied valgte sidste år at afskedige regeringen og suspendere parlamentet, mens han selv tog kontrol over domstolene. Kritikere frygter, at præsidenten nu er ved at etablere et nyt autokrati.