Kære læser

En ny mand på ølkassen

0:00 / 0:00

Så skete det: Den amerikanske fantasilliardvirksomhed Amazon har endelig fået en fagforening!

Den tidligere Amazon-medarbejder Christian Smalls blev fyret i begyndelsen af pandemien – på samme dag som han havde planlagt en strejke over sundhedsforholdene. Nu har han og hans kompagnon Derrick Palmer stiftet ‘Amazon Labor Union’, som skal repræsentere 8.300 af Amazons lagermedarbejdere.

En fagforening er der sandelig også trang til, for internethandelsgiganten er om noget berygtet for sine dårlige arbejdsforhold. Amazon har i perioder systematisk underbetalt sine medarbejdere, fyret dem, når de har sagt fra, og endog nægtet deres chauffører toiletpauser på 14-timer lange vagter.

De to fagforenings-stiftere har over for NPR beskrevet sig selv som et par helt almindelige 30-årige, som bare gik på arbejde, festede og så sport i fjernsynet. Men da Chris blev fyret, besluttede de, at de måtte organisere sig – og det lykkedes. Utroligt nok, for andre amerikanske fagforbund har forsøgt det samme i 28 år, mens Amazon aktivt har modarbejdet dem med en troldehær af falske Twitterprofiler.

Stiftelsen af den første fagforening er forhåbentlig en lykkelig begyndelse på et nyt kapitel, der skal sikre en bedre arbejdsplads for fremtidens Amazon-medarbejdere.

Rygklappervældet 

Herhjemme begynder også et ny kapitel i kampen for tryggere arbejdsforhold: Danmarks største fagforening 3F har fået en ny formand.

I januar fik 3F en ordentlig mavepumper, da B.T. kunne afsløre formanden Per Christensens usædvanligt koldrøvede dobbeltlivsføring. Han levede to tilværelser med to intetanende kvinder, som begge troede, at de var hans eneste kærlighed.

B.T. vurderede, at den skandaløse affære var i offentlighedens interesse – og offentligheden var enig – så det blev enden på Per Christensens formandskab og parallelle parforhold. Nu har 3F så kåret en ny formand på en ekstraordinær kongres i Odense, og noget kampvalg var det ikke ligefrem. Der var nemlig kun én kandidat til posten. Forbundssekretær Henning Overgaard var den eneste, der stillede op, så det var simpelthen bare så ligetil.

Spændende bliver det derimod, om den nye formand evner at gøre noget ved fagforeningens ødelagte arbejdskultur, for der hersker eftersigende en mobbekultur i ledelsen i 3F. Hvem skulle havde troet det? Foreningen, der indtil for få måneder siden blev ledet af en dobbeltlivsførende seriebedrager, har åbenbart en udfordring med tonen på arbejdspladsen.

Problemet har været beskrevet siden arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg hos 3F i 2017, hvor de kunne konstatere, at mobningen havde “karakter af grove, nedværdigende og nedladende udsagn – af og til i andres påhør – samt bagtalelse, latterliggørelse og faglig underminering“. Tak skal du have. Men herre gud, mon ikke kulturen har ændret sig siden 2017?

Tilsyneladende ikke. Politiken har for nyligt talt med flere end 20 anonyme medarbejdere for at høre, hvordan det står til i 3F. Udover grov mobning beskriver medarbejderne, at ledelsen er præget af slags rygklapperkultur. En af Politikens centrale kilder siger om 3F’s ledelse at: “Det er folk, der har en masse venner, som har stemt på dem, og så er de vokset op gennem systemet. Men de ved ikke noget om ledelse. De har en anden kompetence: De er dygtige til at råbe højt på en ølkasse.“

Adspurgt af Politiken har den nye formand ikke rigtigt noget at sige til beskrivelserne. Og selvom han siden 2016 via forbundssekretariatet har været en af de fire øverste ledere, mener han ikke at have noget med kulturen i ledelsen at gøre. Intet ansvar her! Det føles ikke så formandsagtigt.

Samtidig vil luskebuksen Per Christensen ikke interviewes, omend han imponerende nok afviser al kritik. Er det lidt som dengang Amazon benægtede, at deres medarbejdere tissede i colaflasker? Okay, ikke helt måske… Men nogen bliver nødt til at tage ansvar for de utrygge arbejdsforhold, før medarbejderne laver en fagforening for fagforeningsmedarbejdere.

Amazon-lignende er forholdene i 3F nok ikke ligefrem, men måske ville fagforeningen have godt af, at man lod lidt nye kræfter råbe op fra ølkassen – et par menige medlemmer, der kan lide at feste og se sport i fjerneren måske. Eller måske bare nogle fagforeningsfolk, der faktisk går op i arbejdsforhold. /Jon Kvist Sommer

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12