Nyhedsanalysen
Poppedreng vil ha' frihed
Poppedreng vil ha’ frihed
For filosof Karl Popper går der en lige vej fra Platon til fascismen. Ja, i hovedværket Det åbne samfund og dets fjender går Popper simpelthen til frontalangreb på den gamle græker, hvis filosofi han mente var undertrykkende for den fri tanke – intet mindre. Selvom de færreste i dag køber Poppers argumenter, er der nu noget interessant ved provokationen. Spørg bare The Hedgehog Review: “Popper viste, at fortolkningen af selv en forfatter så kanoniseret og hyldet som Platon ikke behøver at være monolitisk (…) Han beviste måske ikke, at kejseren ikke havde noget tøj på blot ved at råbe af sine lungers fulde kraft, men han pegede overbevisende på, at kejseren godt kunne være uden tøj.“