Kære læser

Regeringens nordjyske golem

0:00 / 0:00

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I nordisk mytologi har vi Møkkurkalfe, en lerkæmpe, der får liv af jætten Hrungner ved hjælp af troldomskunst. I jødisk mysticisme findes golem, en menneskelignende skikkelse skabt af ler, der både kan beskytte og sprede rædsel. Det er vel ikke for ingenting, at den jødiske folklore ofte nævnes som inspirationskilde til Mary Shelleys Frankenstein.

Mest berømt er fortællingen om 1500-tals rabbineren Judah Löw ben Bezalel, der med ler fra floden Vltavas breder og rituelle besværgelser, får skabt en golem, der skal beskytte den jødiske ghetto i Prag mod pogrommer. Med en særlig lerplade, en shem, kan Löw deaktivere den skrækindjagende golem på sabbatten, så hviledagen kan holdes hellig. Men ak og ve, en dag glemmer rabbineren at gennemføre manøvren, og en golem hærger gennem byen – for efterfølgende at blive gemt væk i Altneu-synagogens loftrum.

Selvom vi herhjemme endnu har til gode at se, om Holger Danske rent faktisk kan gøre det ud for en fuldfed golem i krisetid, kan noget alligevel tyde på, at vi har brug for en shem. Som Politiken her til formiddag har kunnet fortælle (betalingsmur) forud for regeringens pressemøde om en ny CO2-skat, lægges der i udspillet op til, at Aalborg Portland bliver holdt kunstigt i live af en klækkelig rabat. Mens andre virksomheder vil blive pålagt at betale op til 750 kr. for hvert ton CO2, vil cementfabrikken med sine “mineralogiske processer“ slippe afsted med 100 kr. per tons CO2. Kridtkæmpen i Nordjylland, Danmarks suverænt mest CO2-udledende virksomhed, kan forunderligt nok fortsætte sin hærgen.

Eller, forunderligt er det måske ikke, for statsminister Mette Frederiksen (S) har af flere omgange bebudet, at man vil strække sig langt for at beskytte Aalborg Portland. “[J]eg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det,“ lød det i en tale fra Frederiksen til Dansk Industris årsmøde tilbage i 2018. Lige lidt hjælper det, at økonomisk vismand Lars Gårn Hansen eksempelvis forklarer til TV 2, at vi ville være bedre stillet med en ensartet afgift for alle. Med mystiske ritualer, røgslør og besværgelser vil regeringen nok engang lukke øjnene for Aalborgs storforurenende golem, der ellers burde blive stødt til hvile – eller som minimum betale sin retmæssige del af klimakagen.

Kunstige åndedræt

I Storbritannien har man også sin golem at bakse med, selvom den her har mere skikkelse af premierminister end cementfabrik. På trods af, at han længe er blevet omtalt som dead man walking, fortsætter Boris Johnson ufortrødent som landets regeringsleder, upåagtet, hvor mange shem han får puttet i munden. Det begynder næsten at blive lidt uhyggeligt, i hvert fald hvis man spørger oppositionen. Hvordan kan en mand med så mange møgsager dog fortsat stå oprejst? Hvad er det for nogle trolddomskunster, der holder Johnsons karriere kunstigt i live?

Tirsdag måtte premierministeren nok engang stå skoleret i det britiske parlament, efter det i sidste uge var kommet frem, at han var blevet tildelt en bøde for at overtræde landets coronanedlukning med fest og spas. Boris Johnson var fuld af undskyldninger, uden dog at indrømme direkte, at han havde brudt loven. Til modsvar fik Labour-leder Keir Starmer bl.a. kaldt premierministeren “en mand uden skam“. Det så da heller ikke for kønt ud, at BoJo hurtigt forsøgte at vinkle skandalen som en lærestreg, der har givet ham “en endnu større følelse af forpligtelse“ til eksempelvis at besvare “Putins barbariske angreb på Ukraine“. Hvis man ikke vil fremstå som en animeret lermand med et hjerte af sten, er det vist en ret dårlig idé at bruge en krigstragedie til personlig, politisk vinding.

Torsdag skal MP’erne stemme om en undersøgelse, der potentielt vil afgøre, om Boris Johnson har vildledt parlamentet i forbindelse med “Partygate“-skandalen. Under normale omstændigheder kunne det ligne et game over for BoJo, men logikken i britisk politik er efterhånden ikke til at gennemskue. Vreden raser uden mål og konklusion. Ja, man skal vel efterhånden være mystiker eller murer for at gennemskue, hvordan de parlamentariske byggeklodser hænger sammen. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12