Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ud over selve ideen og arbejdet med at føre den ud i livet, er noget af det mest ulækre ved Mattias Tesfayes (S) bestræbelser på at lave en flygtningeaftale med Rwanda, at han konsekvent snakker om, at det er et spørgsmål om værdighed – altså asylansøgernes værdighed.
“Vores dialog med Rwandas regering omfatter en mekanisme for overførsel af asylansøgere og skal sikre en mere værdig tilgang end det kriminelle netværk af menneskesmuglere, der i dag præger migrationen over Middelhavet,“ skrev (betalingsmur) den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister i en kommentar til Berlingske i sidste uge.
Onsdag udtalte Tesfaye til nyhedsbureauet Reuters, at en aftale med Rwanda om at sende asylansøgere dertil har til formål “at sikre en mere værdig tilgang end det kriminelle netværk af menneskesmuglere, som karakteriserer migration over Middelhavet i dag“.
Selv om Tesfaye benytter gradbøjningen “mere“ og altså ikke siger, at det, regeringen har gang i, er uforbeholdent værdig, så er det newspeak, så det basker. Det er helt grundlæggende uværdigt, at ministeren, hans ministerium og regeringen det seneste år har brugt så meget tid på at opsøge lande uden for EU – herunder Tunesien og Etiopien – for at effektuere en aftale om at kunne sende asylansøgere hen, hvor peberet gror, og dermed gøre Danmark mindre attraktivt som endelig destination for flygtninge, selv om det strider med EU’s lovgivning på området.
Storbritannien kom først
Mens Mattias Tesfaye har fedtet rundt med sine planer om mere værdighed for folk, der flygter fra frygt og elendighed, har Storbritanniens regering som bekendt overhalet indenom og underskrevet et gensidigt Memorandum of Understanding med Rwanda, som betyder, at tusindvis af asylansøgere i England kan blive sendt til det østafrikanske land. Ifølge forståelsespapiret er der tale om en “relocation“ – en flytning – af asylansøgere, som lægger op til, at de skal blive i Rwanda. Her skal de så have en “passende“ indlogering, som er “i tråd med Rwandas love og regulativer“, hvilket egentlig ikke lyder særlig betryggende.
Premierminister Boris Johnsons regerings aftale med Rwanda har naturligvis mødt massiv modstand fra oppositionen og fra britiske menneskerettighedsorganisationer. Lørdag var Englands højeste gejstlige myndighed, ærkebiskoppen af Canterbury, ude at tage afstand fra planen, som han i sin påskeprædiken kaldte ansvarsforflygtigelse og “det modsatte af Guds natur“.
Det har givet Jyllands-Posten den glimrende idé at ringe rundt (betalingsmur) til danske biskopper for at høre, hvor de står i sagen, og om ikke andet kan man da glæde sig over, at den danske folkekirkes overhoveder ikke er så afstumpede som Mattias Tesfaye.
“Læser vi saligprisningerne fra Lukasevangeliet eller domslignelsen fra Matthæusevangeliet, så handler den jo om, at ‘jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj’,“ siger biskoppen i Viborg, Henrik Stubkjær. Han uddyber, at det handler om at “se vores næste som et medmenneske“, som man hjælper “i stedet for at deportere det til et andet sted“.
Marianne Gaarden, der biskop over Lolland-Falster Stift, siger til avisen, at “det gør ondt i hjertet“, at asylansøgere skal sendes væk på den måde. Hun synes, at debatten bygger på en “ukristelig præmis“ og minder om, at “for to-tre årtier siden havde man en eller anden form for skam i livet. Der var en større accept af, at alle mennesker er lige meget værd, og hvis man mente noget andet, så holdt man det for sig selv.“
Onsdag aften skrev The Guardian, at der er medarbejdere i det britiske indenrigsministerium, som skammer sig over landets aftale med Rwanda og overvejer at sige op. På ministeriets intranet sammenligner en embedsmand (der er anonym) situationen med at arbejde under Adolf Hitler i Det Tredje Rige. “Ordene ‘jeg fulgte bare mine ordrer’ går igen gennem historien og giver mig kvalme. “Ifølge den britiske avis var der dog kolleger, som afviste sammenligningen som absurd og grotesk.
Det kunne dog være rart at se danske embedsfolk i fx Udlændinge- og Integrationsministeriet og styrelser som Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen træde frem og tage afstand fra det svineri, der foregår. /Oliver Stilling