fw - onsdag

Onsdag måtte man om noget sige tillykke til Aalborg Portland, efter den massivt CO2-udledende virksomhed havde fået fripas i regeringens nye udspil til en CO2-skat. Som følge af cementfabrikkens arbejde med “mineralogiske processer“, har Socialdemokratiet simpelthen fundet det mest rigtigt at frede foretagendet. Og så må andre virksomheder jo ellers bare ærgre sig over, at de ikke fik den gode idé at placere sig i statsministerens valgkreds. Undertegnede skrev om Portlands redning i en ‘Kære læser’: “Med mystiske ritualer, røgslør og besværgelser vil regeringen nok engang lukke øjnene for Aalborgs storforurenende golem, der ellers burde blive stødt til hvile – eller som minimum betale sin retmæssige del af klimakagen.“

I dagens anden tekst stod Asta Kongsted klar med sidste nyt fra den amerikanske kunstscene – og det var herligt positivt, det politiske snit til trods: “Igen er værkerne i sig selv dybt tilfredsstillende for sanserne, og også her vælger kunstneren at bygge et stillads af politik op omkring det. Det skurrer mod mange års diskurs om en “ren“ kunst, men hvis man sådan for alvor skal lade sig provokere af de eksplicit politiske kunstnere, er det nok snarere fordi, man ikke vil høre det, der bliver sagt, end fordi man kan anfægte den kunstneriske integritet. Ligesom Packer er Saraceno teknisk dygtig, og igen er det svært at se, hvordan det politiske ærinde skulle tage noget fra værkerne. Den nye kunst er politisk, men man kan jo altid lade være med at læse vægteksterne, hvis det virkelig kniber. Den er nemlig også bedre, end den længe har været.“