Litauen har foreslået, at EU indfører sanktioner mod den russisk-ortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill. “Ja,“ udtalte den litauiske udenrigsminister Gabrielius Landsbergis søndag ifølge landets statslige tv-kanal LRT. “Sådan et forslag eksisterer, men eftersom diskussionen om en fælles holdning er undervejs, kan vi endnu ikke svare på, om det vil være muligt.“
Forslaget rammer hovedet på sømmet. Som Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, anførte søndag, rangerer Kirill som nr. 35 på en lang liste over de mest indflydelsesrige personer i Rusland, og selvom patriarken sådan set havde rig lejlighed til det under en påskemesse i Frelseren Kristus-kirken i Moskva søndag, undlod han at kritisere Putins krig i Ukraine.
Kan man ramme den fromme Kirill med økonomiske sanktioner? Han ligner ikke en person, der lever i luksus – bortset fra det element af sus og dus, som kirken stiller til rådighed. Men man skal ikke tage fejl. Ligesom oligarkerne i kredsen omkring Vladimir Putin, er Kirill stenrig. I 2006, tre år inden han blev valgt som Moskvas patriark, anslog Moscow News hans personlige formue til fire mia. dollars.
Kirils privatliv
I 2012 blev han beskyldt for at bære et ur af schweizisk ur af mærket Breguet til en værdi af mere end 30.000 dollars. I et interview sagde han, at han havde modtaget sådan et ur i gave, men aldrig gået med det. Så dukkede der et officielt foto op fra 2009, hvor Kirill sidder med underarmene hvilende på et velpoleret bord. På hovedet har han sin traditionelle koukoulion – ‘frelsens hjelm’ – men tydeligvis ikke noget ur på håndleddet.
Og dog, kastede man et granskende blik på billedet, sås en tydelig spejling af et armbåndsur på bordets overflade. Det hundedyre ur var blevet fotoshoppet væk, men på en temmelig sjusket facon. Den russiske kirke meddelte, at man havde fundet gerningsmanden, en ung medarbejder, som “dumt“ og “uansvarligt“ havde fjernet uret på eget initiativ, og at den skyldige ville blive “straffet hårdt“. Samtidig udtalte en talsperson for kirken, at det var “uetisk“ at snakke om Kirills privatliv.
Det forstår man godt. Kirill (hvis civile navn er Vladimir Mikhajlovitj Gundjajev) har efter alt at dømme været et aktiv for KGB, Sovjetunionens hedengangne efterretningstjeneste. Da han blev født i Leningrad i 1946, havde Josef Stalin indført en politik, som gav plads til den russiske kirke, som ellers havde været undertrykt og forfulgt efter den russiske revolution i 1917. Kirill læste teologi og blev færdig med studierne i 1970, og som Financial Times i 2019 formulerede det i en større artikel (betalingsmur) om, “hvordan geopolitik flåede den ortodokse kirke fra hinanden“: “KGB-filer fra den tid (70’erne, red.) afslørede en massiv infiltration af Moskvas patriarkat, hvor flere præster fungerede som spioner. Kirill steg hurtigt i graderne i kirkens eksterne markedsføringsafdeling, hvilket gav ham lejlighed til at rejse meget i udlandet.“ Avisen skriver videre, at da Sovjetunionen kollapsede i 1991, kunne den berejste Kirill bruge sine forbindelser til en økonomiske genopbygning af kirken.
Selvom den russiske kirke blev undertrykt af staten i mange år, har den ortodokse tro et godt tag i befolkningen. Ifølge The Economist identificerede 71 pct. af russerne sig som ortodokse i 2015, og 57 pct. sagde, at være troende var en vigtig del af det at være russer. Og som magasinet konstaterer, gør det religionen til kraftfuldt propagandaværktøj – “en kanal, som kan bruges til at fremme et enkelt billede af russiske værdier, som er i modstrid med det, der kendetegner vestlige samfund“.
Kirill støtter Putins krig i Ukraine helhjertet – ligesom han støttede russiske styrker intervention i den ukrainske Donbas-region og besættelsen af Krim-halvøen. Det er ikke Rusland, som er aggressoren, siger han. Næ, konflikten med Ukraine er en del af en “geopolitisk strategi, som først og fremmest har til formål at svække Rusland“. Kirill har i øvrigt tidligere kaldt Putins præsidentskab for “Guds mirakel“. /Oliver Stilling