Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix
“Hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender“ – Blaise Pascal.
På papiret ligner det en jordskredssejr. Med 58,5 pct. af stemmerne sikrer Emmanuel Macron sig fem år encore, mens den højrenationale udfordrer Marine Le Pen må tage til takke med 41,5 pct. Ja, overskrifterne skriver nærmest sig selv: EU er reddet, populismen atter besejret, fornuften blev udslagsgivende til sidst. Alligevel står de dystre modfortællinger i kø. Det franske præsidentvalg blev ikke den katastrofe, mange havde frygtet, men Marine Le Pen fik stadig flere stemmer end nogensinde før. Den politiske splittelse vokser og vokser. Det er, som om blotte argumenter ikke længere rækker, for Macron har glemt at lytte efter noget afgørende: Hvad det franske folk rent faktisk har på hjerte.
Nok har Macron sikret sig flertal til at fortsætte som monsieur le président, men med en historisk lav valgdeltagelse og nye trusler om gadeprotester er der ikke meget tid til at synge Marseillaisen i en jubelrus. “Ingen vil blive efterladt i grøftekanten,“ lød præsidentens løfte foran Eiffeltårnet søndag aften. Om det nu også er Macron, der skal hive folk op derfra, virker dog knap så sikkert. Allerede nu omtales parlamentsvalget i juni som en slags tredje runde, der skal inddæmme Macrons manøvrerum. Mens venstrefløjsprofilen Jean-Luc Mélenchon håber at kunne presse (betalingsmur) præsidenten med et supervalg til La France Insoumise, ventes Le Pen og den endnu mere ekstreme Éric Zemmour at slå pjalterne sammen i en højrenational alliance. Begge fløje ved udmærket, at Macron reelt ikke har et folkeligt flertal i ryggen, de mange afståede stemmer ved præsidentvalget in mente.
Som en slags moderne udgave af Pascals væddemål – at det er bedre at tro på Gud, i tilfælde af, at han rent faktisk eksisterer – har franskmændene atter valgt at tro på Macron, i tilfælde af at Le Pen skulle vise sig at være djævlen. Men sjælen har ligesom ikke været med i foretagendet. Flere end 13,6 mio. franskmænd – flere, end der har valgt at stemme på Le Pen – har helt undladt at sætte et kryds. Vædemålet er vundet, men troen på demokratiet er for manges vedkommende gået tabt. Og det kræver ikke så få grønfingrede tweets fra Macrons hånd, hvis optimismen atter skal spire.
Dermed ikke sagt, at søndag var en decideret dårlig dag for Europa. Sideløbende med det franske valg gik man i Slovenien til stemmeurnerne, og her blev det minsandten til et markant nederlag for premierminister Janez Janša. Under Janša har det ikke set for godt ud med de demokratiske standarder i landet – ifølge amerikanske Freedom House er det faktisk gået stærkt ned af bakke i Slovenien, sammenlignet med andre europæiske lande – men nu var nok altså nok. Takket være en stor mobilisering af særligt yngre vælgere, lykkedes det venstrefløjspartiet Gibanje Svoboda at løbe med sejren. Janez Janša ventes ganske vist at lave en Donald Trump og betvivle valgets gyldighed, men folket har talt sit tydelige sprog: Populistens dage er ovre. Lad os håbe, det også er tilfældet, når Frankrig om fem år skal vælge sin næste præsident. En marche, Macron! /David Dragsted