Nyhedsanalysen
Greta Thunberg giver mikrofonen videre
Greta Thunberg giver mikrofonen videre
”Lyt til videnskaben,” gentog Greta Thunberg i regnvejret foran Sveriges Riksdag, til demonstrationer i Europa og til verdens ledende politikere på COP24, 25, 26. Men nu har både hendes budskab og Fridays for Future-bevægelsen forandret sig. Mange af bevægelsens unge aktivister kunne nemlig ikke relatere til deres hvide, rige medaktivister og idéen om at demonstrere ”for fremtiden”. For dem var klimaforandringernes konsekvenser allerede en del af deres nutid. Disha Ravi og Mitzi Jonelle Tan fortæller POLITICO, hvordan kampen for klimaretfærdighed blev til en kamp for at lade de mest sårbare komme til orde.