“De nuværende EU-politikere vil ryge i historiens skraldespand“

Tilbage i 2017 skrev freelancejournalist Kristian Lauritzen en føljeton for Føljeton, der satte fokus på pressefrihed (og mangel på samme) i Rusland. Det blev dengang til et besøg hos Novaya Gazeta og en samtale med avisens journalist Elena Kostyuchenko, ligesom vi også stiftede bekendtskab med den systemkritiske journalist Ivan Gulonov, den Putin-positive nyhedschef Anatoly Suleyman og avisredaktøren Maksim Kowalskiy, der i 2011 blev fyret for at trykke en kontroversiel forside med den russiske præsident.

I anledning af krigen i Ukraine har Kristian Lauritzen genbesøgt det russiske medielandskab, for atter at tage temperaturen på den frie presse. Første del kan læses her, og anden del lige her. Dette er tredje og sidste afsnit.

“Det, du kalder censur, handler blot om Rusland, der fjerner de talrige fremmede agenter, der under vestlig indflydelse og penge fra Vesten, forsøger at blande sig i russisk politik,“ siger Piotr Tolstoj.

Gennem hans sekretær, der har et billede af en grædende Angela Merkel som profilbillede på sin mail-konto, har jeg stillet Piotr Tolstoj en række spørgsmål på skrift om tilstanden for russiske medier i lyset af krigen i Ukraine. Jeg spørger til censuren, der forbyder russiske medier at anvende ord som ‘krig’ og ‘invasion’ i relation til Ukraine, og som betyder, at russiske journalister, der spreder såkaldt ‘falske informationer’ om Ruslands militære gerninger i nabolandet, risikerer 15 år i fængsel. Vil denne censur i Rusland nogensinde blive fjernet igen?

“Dén censur over for russiske medier og russisk information, som foregår i Vesten, vil blive fjernet efter vores sejr i Ukraine. Så vil europæerne nemlig kunne få øje på sandheden og skamme sig over, hvad de siger om Rusland. Hvis du hentyder til restriktionerne, der er pålagt russiske medier lige nu, vil de selvfølgelig også blive fjernet efter vores sejr.“

Er de alle sammen “fremmede agenter“? Også Dozhd TV og Novaya Gazeta?

“Dozhd TV og Novaya Gazeta har selv valgt lukke ned, efter det stod klart, at den ukrainske misinformation gav dem problemer.“

[Den uafhængige russiske tv-kanal Dozhd lukkede ned, da staten blokerede for kanalens hjemmeside en uge efter krigen i Ukraine var begyndt, mens avisen Novaja Gazeta valgte at lukke midlertidigt, efter man ifølge mediets chefredaktør havde modtaget flere advarsler fra den russiske stat, red.]

“Disse medier har et meget lille publikum i Rusland, som tilhører den samme begrænsede gruppe af liberale, som vestlige diplomater og journalister i Moskva har rendt rundt efter i 30 år. I årevis har Vesten brødfødt russiske politikere med minimal opbakning, hvis meninger man har ladet sig styre af. Det er en af grundene til, at Rusland er totalt misforstået i dag.“

52-årige Piotr Tolstoj er vicepræsident i det russiske parlament, Dumaen, medlem af regeringspartiet Forenet Rusland, leder af den russiske delegation i Europarådets parlamentariske forsamling, PACE, og uddannet i journalistik på Moskvas Universitet. Han har beværtet en række politiske talkshows på russisk stats-tv, og så er han tip-tip oldebarn af den verdensberømte russiske forfatter (og pacifist) Leo Tolstoj. Piotr Tolstoj er også røget på EU’s sanktionsliste: “(…) som en central figur i regeringens propaganda indtager han ofte en holdning til fordel for annekteringen af Krim. Derfor er han ansvarlig for at støtte tiltag og politikker, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed,“ lyder det i EU’s gennemgang af den aktuelle sanktionsliste.

I de to foregående artikler i denne serie har jeg talt med uafhængige russiske journalister, der kæmper med det yderste af neglene for at trænge gennem Ruslands “nye digitale jerntæppe“, som chefredaktøren på Dozhd TV, Tikhon Dzyako, formulerer det. Disse stemmer er væsentlige, men også før krigen i Ukraine tilhørte de uafhængige mediers seere og læsere, som Piotr Tolstoj ganske rigtigt siger, en minoritet i Rusland. Politik og (statsstyret) journalistik flyder sammen i Rusland. Af samme grund er det også relevant at høre en stemme, der repræsenterer statens syn på mediernes position i landet.

Dumaens vicepræsident er ude med riven efter vestlige medier, politikere og ukrainske “nazister“, som ender med at fylde det meste i hans svar. I lighed med sin præsident og partifælle, Vladimir Putin, siger Tolstoj, at “nazisterne“ skal besejres – og at det er formålet med Ruslands “militære operation“ i Ukraine. At Ukraine har et problem med nynazister, ligesom den højreradikale Azov-bataljon, er en del af den ukrainske nationalgarde er gængs viden, men at landet ligefrem er styret af nazister, er en opfattelse, de færreste iagttagere uden for Rusland deler.

Hvorfor har russiske medier fået forbud mod at kalde krigen i Ukraine for krig?

“Fordi man i krig ødelægger en stat uden at tænke på civile ofre. Krig er, hvad USA udførte i Irak, Afghanistan og Libyen, hvor europæerne enten selv deltog eller var ligeglade: Tusindvis af civile ofre og den åbenlyse ‘succes’ for demokratiet. Du har vel set billederne af alle de civile afghanere, der forsøger at komme med de amerikanske fly [da USA trak sig ud af Afghanistan i 2021, red.]. Der er også ukrainere, der vil forsøge at slippe væk nu, men Rusland kæmper ikke en krig i Ukraine. Vi redder et land fra ukrainske nationalisters illusioner. Vi udfører ikke gentagne beskydninger af ukrainske byer og infrastruktur. Derfor er der ikke tale om en krig,“ svarer Piotr Tolstoj.

Ifølge FN ser der dog i stigende grad ud til at være beviser på, at Rusland begår krigsforbrydelser mod civile i Ukraine, ligesom talrige internationale medier og det amerikanske forsvarsministerium Pentagon adskillelige gange har meldt om russiske bombardementer af ukrainske byer, siden Ruslands invasion d. 24. februar. Men Piotr Tolstoj ser anderledes på begivenhederne. Da jeg spørger, hvordan han grundlæggende forholder sig til spørgsmålet om ytringsfrihed vs. censur, vender han igen pilen mod EU og “Vesten“:

“Den værste censur, der foregår lige nu, er den, vi ser fra EU, hvor man har blokeret for russiske medier som RT, Sputnik [i marts måned nedlagde EU forbud mod de to engelsksprogede russiske medier, da man mener, at kanalerne spreder misinformation, red.], mens korrespondenter fra andre russiske tv-kanaler har fået forbud mod at komme ind i EU-bygninger. Russiske diplomater bliver umotiveret smidt ud af europæiske lande, mens YouTube og Facebook blokerer for alle synspunkter, der afviger fra de vestlige propaganda-klicheer. De eksperter, der forsøger at fortælle sandheden om, hvad der foregår, bliver gjort tavse i Europa. Rusland har ikke fået lov at fortælle sandheden til europæerne. Sandheden bliver ignoreret og erstattet af løgne skabt med amerikanske penge. Det handler altsammen om at tegne et billede af Rusland som en aggressor samt at dehumanisere det russiske folk,“ siger det russiske parlamentsmedlem og griber fat i forholdene i Ukraine:

“I otte år har vi talt om kuppet i Ukraine i 2014 [Viktor Janukovitj blev i 2014 afsat som præsident i Ukraine. Vladimir Putin har beskyldt USA for at organisere præsidentens afsættelse som et kup, red.]. Millioner af russere er blevet undertrykt i Ukraine [i 2019 indførte Ukraine en lov, der skulle sikre, at ukrainsk forbliver det dominerende sprog, og som bl.a. betyder, at elever fra en bestemt klassetrin skal undervises på ukrainsk, ligesom der i begyndelsen af 2022 blev indført love, der skal sikre, at ukrainsk er det primært talte sprog i den russiske offentlighed, red.], og vi har set, hvordan beboere i Donbas, som ikke ønsker at bo i samme land som de ukrainske nationalister, er blevet beskudt [krigen i Donbas udsprang af den ukrainske revolution i 2014, red.]. Det er alt sammen blevet ignoreret. De europæiske journalister og politikeres oplysningsniveau når ikke længere end til Wikipedia. Mange europæerne tror stadig, at Ukraine er et selvstændigt land, og at det ukrainske folk er adskilt fra det russiske.“

Men Ukraine har da været et selvstændigt land siden 1991?

“Vi har ikke samme opfattelse af, hvad der udgør en selvstændig stat. Hvordan ser du på ‘selvstændigheden’ hos EU-lande, som er politisk og økonomisk afhængige af USA? Ingen af de lande, som tilhører det historiske Rusland, og som i dag er formelt anerkendt for deres selvstændighed, kan eksistere uden Ruslands politiske og økonomiske hjælp.“

Hvilken rolle mener du, at medierne spiller under krigen i Ukraine?

“Medierne er et hovedvåben. Den offentlige mening i Europa baserer sig dog ikke på fakta eller på reelle ideer om god og ond, men på falske historier fra de ukrainske, britiske og amerikanske medier. De europæiske medier har bevidst ignoreret de tusindvis af drab på russere i Østukraine begået af ukrainske nazister de seneste otte år, og ukrainske medier har ikke lavet nyheder om nazioptogene i Kyjiv, fordi disse fakta vil gøre det klart, at det ikke er Rusland, der er en den aggressive part.“

[Ukrainske styrker er blevet beskyldt af den russiske stat for at begå folkedrab på russisk-talende borgere i Østukraine. Flere tusinde civile er blevet dræbt i konflikten i Østukraine, men ifølge forskere i folkedrab er der ikke tegn på, at der er begået folkedrab, selvom det anerkendes vidt og bredt, at både ukrainske og pro-russiske styrker har begået menneskerettighedskrænkelser, red.]

“Stort set alt, hvad vestlige medier fortæller, er forkert. Det gælder årsagen til konflikten og konsekvenserne. Ukraine betragtes blandt vestlige politikere og medier som en suveræn stat med en gammel historie som selvstændigt. Men for 30 år siden var der intet Ukraine, det var russisk land, og befolkningen talte russisk [før Ukraines selvstændighed blev der talt både russisk og ukrainsk i området, red.], og så var der ukrainerne, som gik på nazisternes side imod Sovjetunionen [under Anden Verdenskrig var der ukrainere, der kollaborerede med nazisterne, som havde besat landet, red.]. Ukraine og de baltiske lande havde et meget stort antal kollaboratører og forrædere, som kæmpede for nazisterne og myrdede jøder og russere. Konflikten begyndte ikke d. 24. februar i år, men da Vesten lancerede sit ‘Ukraine mod Rusland’-projekt. Al den økonomiske støtte, som Ukraine modtager lige nu fra Vesten, er penge ud i vasken. Rusland har altid vidst, hvordan vi skulle forsvare os selv og vores interesser. Når denne konflikt er ovre, vil sandheden være umulig at skjule, og ytringsfriheden, som er en de vigtigste demokratiske værdier, vil have sejret.“

Hvad er din opfattelse af den generelle holdning til, hvad der sker i Ukraine, blandt russere?

“80 pct. af russerne støtter den militære operation i Ukraine fordi vi, i modsætning til europæerne, kender historien og har lært lektien.“

[Opbakningen til krigen blandt russere varierer hos forskellige analyseinstitutter. I resultaterne fra to af de statskontrollerede institutter var der i marts måned en opbakning på henholdsvis 71 og 65 pct., mens en tredje meningsmåling fra et uafhængigt analyseinstitut viste 83 pct. opbakning til Putins aktuelle handlinger som præsident i samme måned, red.]

“27 mio. russere døde under krigen mod nazisterne, og enhver russisk familie har en, to eller tre familiemedlemmer, som er døde i krig, og som vi ærer [i Rusland benævnes Anden Verdenskrig officielt som Den store fædrelandskrig, red.]. Russerne er villige til at ofre deres liv, så nazismen ikke igen kan rejse sig noget sted i verden. Vi vil ødelægge nazisterne, og jeg kan fortælle dig, at majoriteten af russere ikke er interesserede i at stoppe på halvvejen, hvis det betyder, at vi kommer til at gentage fortidens tragedier i den nære fremtid.“

Hvordan ser du på Ruslands position i verden lige nu, og når krigen i Ukraine engang er slut?

“Rusland vil forblive det største land i Europa og være det eneste håb for at redde kontinentet, efter den europæiske middelklasse er forsvundet, og EU er kollapset. Det lyder måske mærkeligt i dine ører, men det bliver konsekvensen af de illegitime sanktioner mod Rusland. Først kommer I til at tage færre bade, og de fleste af jer ikke være i stand til at få varme i hjemmet, og derfor vil de nuværende EU-politikere ryge i historiens skraldespand,“ siger Piotr Tolstoj.

Piotr Tolstojs svar på mine spørgsmål, der ellers primært tager udgangspunkt i forholdene i hans hjemland, understreger, hvordan Rusland ser på krigen i Ukraine: Som en proxykrig, der udkæmpes mellem Rusland og “Vesten“ på ukrainsk territorium. At Rusland – måske — ikke ønsker den direkte konfrontation med Nato og “Vesten“, siver dog også gennem den resterende del af Tolstojs svar, som jeg vil lade stå som afskedssalut:

“I er nødt til at forhandle med Rusland og anerkende Rusland som en særskilt europæisk civilisation med ret til sikkerhed og suverænitet. Lad os i stedet mødes i et nyt Yalta [Yalta-konferencen blev afholdt på Krim-halvøen i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin nåede frem til, hvordan en ny verdensorden skulle se ud, når Nazityskland var besejret, red.].“ /Kristian Lauritzen