Nyhedsanalysen
Pensionskommissionen mener, folkepensionsalderen bør stige langsommere
Pensionskommissionen mener, folkepensionsalderen bør stige langsommere. Det fremgår af den rapport, kommissionen torsdag har fremlagt. Her anbefales det, at folkepensionsalderen bør stige halvt så meget, som den lige nu er sat til. Hvis forslagene implementeres, vil det bl.a. betyde, at pensionsalderen i år 2100 vil være 74 år i stedet for 77 år. “Vores afsæt er, at vi har et godt system, men det er udfordret, fordi vi lever længere. Så det giver udfordringer for dem, der styrer pensionssystemet,“ udtaler formand for pensionskommissionen, Jørn Neergaard Larsen.