Kære læser

Vi bliver nødt til at tale om Nationalbanken

0:00 / 0:00

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Okay, vi bliver vel strengt taget ikke nødt til at tale om Danmarks Nationalbank, hvornår bliver man nogensinde det? Men vi bør tale lidt om den, for på det seneste har den opført sig ganske, hvad skal vi sige, afvigende.

Torsdag gik banken rimelig frontalt til angreb på regeringen (betalingsmur). Ifølge Nationalbankens direktør Signe Krogstrup er det nemlig “ikke hensigtsmæssigt at smide yderligere brænde på bålet i den nuværende situation“. “Brændet“, som Krogstrup refererer til, er forslaget om at give de fattigste pensionister et engangsbeløb for at kompensere for de stigende energi- og fødevarepriser. “Den nuværende situation“ er den stigende inflation, der er opstået i kølvandet på coronapandemien, og som fik et yderligere skub i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Nu til det opsigtsvækkende

Udmeldingen er bemærkelsesværdig af flere årsager. For det første fordi nationalbanker – især af sig selv og konservative økonomer – anses for at være neutrale instanser, der holder sig fra politik for at sikre sig markedsneutralitet. Så sent som i december 2020 offentliggjorde Nationalbanken med Krogstrup som afsender en rapport, hvor de redegjorde for centralbankers rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer. Her lagde de til grund, at de ikke ville have et grønt investeringsmandat, fordi den grønne omstilling var en politisk opgave, som centralbankerne ikke direkte skulle have indflydelse på.

At Krogstrup nu blander sig i dansk politik er altså interessant, fordi det strider imod den påståede neutralitet, der tilsyneladende stadig er et skattet ideal. At indblandingen samtidig virker selektiv, gør den problematisk.

Udmeldingen er nemlig for det andet beslægtet med en lignende, der i februar kom fra den britiske nationalbankdirektør Andrew Bailey. Her opfordrede han det arbejdende engelske folk til at afholde sig fra at kræve højere lønninger for at tackle den også her stigende inflation. Sammen står de to centralbanker altså med et fælles budskab om, at det må være de økonomisk pressede borgere, der på den ene eller anden måde skal betale prisen for inflationen. Det synspunkt kan næppe kaldes apolitisk, for det ligger det jo sådan set ikke på bankdirektørernes bord at vælge hvem, der skal ende med regningen for inflationen. Med så direkte udtalelser om igangværende politiske forhandlinger, er det dog præcis, hvad man forsøger.

Og hvad så?

Måske er det dumt at pumpe flere penge ud i samfundet, mens inflationen raser. Som man vil kunne læse i enhver økonomigrundbog, kan den slags godt forværre tilstanden. Men er det dummere end så mange andre dumme finansbeslutninger, der er blevet truffet igennem årene? Eller er Nationalbanken ved at vise sine sande, politiske farver ved at slå ned på lige præcis det her forslag?

Som direktør for den amerikanske finansielle tænketank Groundwork Collaborative, Lindsay Owens, skriver i The New York Times, så er det på tide, at økonomerne klapper deres lærebøger sammen og kigger på virkelighedens økonomi. Ja, inflation medfører stigende fødevare- og energipriser. Men det gør virksomheder, der udnytter krisen til at skrue deres priser op, så sandelig også. Derfor bør man kigge på at regulere dem, før man tænker i, hvordan man kan få borgerne til at betale prisen.

Herhjemme – såvel som i resten af EU – er det ikke nogen hemmelighed, at energiselskaberne har tjent stort på de forhøjede energipriser, der er kommet i kølvandet på Ukraine-krigen. Så stort, at EU foreslår medlemslandene at pålægge selskaberne en særskat. Når Nationalbanken så eftertrykkeligt bryder deres tavshed omkring inflationen for at kritisere ét forslag, samtidig med at de ikke så meget som kommenterer på de andre muligheder – altså at beskatte de selskaber, der profiterer på krisen eller sætte et loft på deres evigt stigende energipriser – så bliver der de facto tonet rent flag. Nationalbanken kan ikke længere påkalde sig politisk neutralitet, og vi andre bør holde op med at anse økonomien som eksakt og apolitisk videnskab. /Asta Kongsted

 

 

Denne analyse udkom først i Føljetons daglige nyhedsbrev. Hvis du gerne vil have mere af det samme direkte i din indbakke fremover, kan du lige nu få de første to måneder for 20 kroner.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12