Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Den enes død, den andens brød. I takt med at krigen i Ukraine presser energipriserne yderligere i vejret, griner olieselskaber og andre opportunister hele vejen til banken.
I løbet af ugen har både Shell, BP og norske Equinor kunne præsentere en række svimlende resultater. Hos BP er profitten i årets første kvartal tredoblet sammenlignet med samme periode sidste år, og noget tilsvarende er tilfældet hos Shell. Henholdsvis 6,2 mia. og 9,1 mia. dollar kan selskaberne bryste sig af at have tjent på energikrisen de seneste måneder. Oliegiganternes krigskasser bugner simpelthen.
Oppositionen i Storbritannien har forståeligt nok foreslået, at man indfører en særskat (en såkaldt “windfall tax“), da virksomhederne jo egentlig bare har profiteret på en situation, de ikke har haft nogen direkte indflydelse på. Når man sådan vinder i lotto – og i øvrigt bærer et af de primære ansvar for klimakrisen – ville det vel være fair nok, at der røg lidt penge tilbage i statskassen, som så eventuelt kan bruges på grøn omstilling?
Hverken BP, Shell eller nogle af de andre klimasyndere ser dog ud til at ryste på hånden. Med vanlige løfter om CO2-sparsomme investeringer engang i 203- nå ja, i hvilket år vandstandsstigningerne nu alligevel har druknet moralens høje hest, har man behændigt købt aflad hos Boris Johnsons regering. Som altid får olieselskaberne lov til at skovle penge ind, i håbet om, at profitterne engang vil komme samfundet til gode. Ja, det er næsten rørende, hvor stor tiltroen er til ærkekapitalisternes altruisme. Shell har i øvrigt allerede lovet, at man i de kommende måneder vil udbetale i omegnen af 37 mia. kr. til sine aktionærer. Er oliepenge ikke bare den bedste smørelse?
Raffineret finte
I Indien har man også indset, at der er gode penge at tjene på de ukrainske lidelser. Mens EU har haft travlt med at diskutere et forbud mod russisk olie – og mens statsminister Mette Frederiksen (S) har viftet med flag og vindmøller sammen med Narendra Modi – har inderne fortsat deres storindkøb af russisk olie. Hvor andre har set et moralsk fauxpas, har verdens næstmest folkerige nation spottet et godt tilbud: Hos Rusland kan de jo købe olie for en slik, nu hvor andre lande er blevet mindre begejstrede for produktet. Alene i april er det blevet til omkring 700.000 tønder om dagen, skriver The New York Times. Og som avisen også påpeger, bliver der ikke kun købt ind til hjemligt forbrug.
Ved at raffinere den russiske råolie – eksempelvis på verdens største raffinaderi-kompleks i staten Gujarat – kan Indien behændigt producere benzin og diesel, der kan sælges videre til det europæiske marked. For når nu EU-landene ikke længere vil handle direkte med Rusland, må de jo finde varerne andre steder – og hvor heldigt er det så ikke lige, at Indien holder udsalg? I marts fik Indien solgt 219.000 tønder diesel og deslige til Europa – om dagen. Det er (olie-)hvidvask på et niveau, der ville få selv Danske Bank til at råbe chapeau og kippe med hatten. Bør vi i øvrigt nævne, at Indien også har skruet godt op for kulimporten fra Rusland? Huhej hvor det går med klimamålene!
Beskidte penge
I det mindste kan vi glæde os over, at det herhjemme går den rigtige vej med pensionsopsparingerne. Som Information og Danwatch fredag kunne fortælle (betalingsmur), har danske pensionsselskaber simpelthen nedbragt deres investeringer i olieselskaber med over 30 pct. siden 2019. Målt i kroner og ører havde de 17 største pensionsselskaber i 2019 investeret svimlende 16,1 mia. kr. i det sorte guld, mens beløbet i 2022 “kun“ er på små 11 mia. kr. Pengene sidder altså ikke længere så løst, når CO2-samvittigheden er på spil.
Den helt opløftende historie skal findes i de medlemsejede pensionsselskaber: Her har debatterne ved generalforsamlinger medført, at bl.a. Akademikerpension, P+ og Pensam har reduceret deres olieinvesteringer med op mod 90 pct. Eller for nu at sige det helt højstemt: Demokratiet virker! At selskaber som Danica og PensionDanmark så til gengæld har sat flere penge i olieselskaber siden 2019, må vi vist hellere lade ligge for nu. Man kan jo ikke vinde i lotto hver gang – medmindre man altså hedder Shell, BP, Equinox, Chevron, ExxonMobil, BHP Group, PetroChina, TotalEnergies, Aramco, Marathon, Valero, ConocoPhillips, Petrobras, Sinopec, Enbr… /David Dragsted